Julelotteriet
Julelotteriet sælges hvert år i perioden 31. oktober til 24. december og arrangeres efter princippet ”hjælp til selvhjælp”.
400-500 børne- og ungdomsforeninger samt skoleklasser sælger lodderne over hele landet - og tjener på den måde penge til egne aktiviteter.
Julelotteriet sælges også på alle landets posthuse.
Ét lod koster 20 kroner. Heraf går 8,50 kroner til foreningen eller skoleklassen, der sælger loddet.
Overskuddet går til Børnehjælpsdagens arbejde for de cirka 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.