Michael Gravgaard, født 1978, arbejder til daglig som professionel fodboldspiller. Han blev i 2008 udnævnt som ambassadør for Børnehjælpsdagen. Forud for denne udnævnelse var Michael engageret i forskellige events til fordel for de anbragte børn, bl.a. Børnehjælpsdagens traditionsrige julefester.
Michael Gravgaard startede sin fodboldkarriere i den lokale klub Randers Freja i 1996. I en alder af 24 år rykkede han i 2002 videre til Viborg FF – og senere i 2005 til FC København – hvor han slog sig fast som en af de bedste forsvarsspillere i Superligaen. Blandt FCK-fans fik han kælenavnet "Copenhagen Airforce" på grund af sin styrke ved luftdueller. Siden 2008 har Michael Gravgaard spillet i udenlandske klubber bl.a. Hamburger SV og FC Nantes.
Michael valgte fodbolden i tæt opløb med en akademisk karriere. Han sprang nemlig fra uddannelsen som revisor efter 4 år på skolebænken.