Konfirmation
Konfirmation er en mærkedag, der normalt bliver fejret i familiens skød. På netop denne festdag bliver det nærværende for anbragte børn, at de har anderledes familieforhold end andre børn.
Børnehjælpsdagen ønsker at fjerne fokus fra de ofte triste kendsgerninger og give børnene en god oplevelse i forbindelse med deres konfirmation.
Derfor sender Børnehjælpsdagen flotte gaver til cirka 250 anbragte konfirmander hvert år. Med gaven følger altid en personlig hilsen fra et par af Børnehjælpsdagens ambassadører.
I 2012 var hilsnerne fra Peter Mygind og Sofie Lassen-Kahlke.
Flotte gaver på en særlig mærkedag
Børnehjælpsdagen sikrede igen i 2012, at anbragte konfirmander fra hele landet fik solbriller fra Barito Design of Copenhagen i anledning af den særlige mærkedag.







