Sommerfester
Børnehjælpsdagen afholder hvert år to store sommerfester for anbragte børn og unge, der enten bor i plejefamilie eller på institution.
Den ene sommerfest er specifikt rettet mod døgnanbragte plejebørn, der har mulighed for at invitere hele deres familie med til arrangementet. Det er i sig selv en positiv oplevelse, der kan give det enkelte barn en følelse af stolthed.
Sommerfesten skaber også en mulighed for, at plejebørnene kan møde andre anbragte børn, der er i samme situation som dem selv. De oplever et fællesskab, hvor de ikke skiller sig ud.
De to sommerfester finder sted i Zoologisk Have i København og i Forlev Spejdercenter ved Skanderborg.