Owner: BHD Web Design: GM Copyright: BHD
Forside - Støt vores arbejde - Erhvervspartnere

Hvorfor samarbejde med Børnehjælpsdagen?

Vi er en hjælpeorganisation med få fastansatte, som samarbejder med kvalificerede frivillige i løsningen af forskellige projekter. Et bevidst valg, da Børnehjælpsdagens målsætning er at støtte direkte og professionelt med minimale administrationsomkostninger.

Den faste stab kombineret med frivillig arbejdskraft på tværs af faggrænser giver et dynamisk og intensivt arbejdsforløb, hvor hvert enkelt projekt prioriteres og tilrettelægges, så det bedste resultat opnås.

Målsætning for et samarbejde med erhvervslivet er en fælles forståelse og et oprigtigt ønske om at gøre en forskel. Vi indfrier samtidig erhvervslivets ønske om at få et synligt afkast af deres investering.




Gør ord til handling

 
I dag er det ikke nok kun at positionere sig på traditionelle parametre som pris og kvalitet. Den øgede konkurrence og evnen til at kopiere hinandens produkter har lagt et øget pres på virksomheder. Mange virksomheder vender derfor blikket mod immaterielle attributter, der kan vedhæftes deres produkter og brand.

Ord som etik og værdier er blevet populære blandt virksomhedsledere. Kampen om den gode omtale og forbrugernes gunst bliver i dag vundet af de virksomheder, der lader deres værdier skinne igennem, og som omsætter ord til handling.

Et samarbejde med Børnehjælpsdagen giver din virksomhed mulighed for at vise, at den tager sit sociale ansvar alvorligt. Samtidig er det en måde, hvorpå virksomheden kan differentiere sig på unikke værdier og attributter. Gennem et samarbejde med Børnehjælpsdagen vil din virksomhed blive associeret med værdier som socialt engagement, ansvarlighed og troværdighed, hvilket vil gøre forbrugerne mere lydhør overfor såvel virksomhedens produkter som budskab.

For Børnehjælpsdagen er det vigtigt, at virksomheder ser et samarbejde med os som en investering og ikke en ren donation. Derfor bliver alle samarbejder nøje planlagt, så de opfylder en fælles målsætning og skaber resultater for alle involverede parter.

Hvis din virksomhed er interesseret i at høre mere om erhvervssponsorater eller andre støttemuligheder, er du velkommen til at kontakte:

Jytte Tholstrup Svendsen

T: 3530 9300
E: post
@bhd.dk


 
Del på Facebook