Foreningernes egne historier
Vi har modtaget nogle søde og sjove historier fra foreninger omkring salg af lodder. Hver forening har deres supersælger, og hver sælger har sin historie og måde, hvorpå lodderne bliver solgt. For fremtiden vil vi lægge alle de historier, vi får, ind på siden, så de kan være til inspiration for andre, der har en supersælger i maven.
Sådan kan pengene også bruges
Fra FDF Galten har vi fået tilsendt en masse dejlige billeder fra deres nytårsfest, som de afholdt for klubbbens børn. Pengene til festen havde de tjent gennem salg af Julelodder. Og som Per skriver havde de et brag af en fest og både børn og voksne nød samværet.

To festestemte FDF-piger lader champagnepropperne springe
Supersælger fra Horsens
Kaper Andersen 8 år og fra Horsens Selvforsvar Klub, var med til at slå landsrekorden for salg af Julelodder i slutningen af 2006. På blot én måned solgte han 2200 lodderog slog dermed den hidtidige rekord med 100 stykker.
I starten var det hans intension at slog klubrekorden, som var på omkring 350 lodder. Da han allerede den første dag slog klubrekorden spurgte han sin Instruktør Chad Foster, om han ikke kunne finde ud af hvad landsrekorden var. Efter at have hørt at det var 2100 lodder, tænkte han at 1000 stykker ville nok være et godt mål at sætte sig.
De 1000 lodder var dog solgt indenfor den første uge, og Kasper havde så nemt ved at sælge lodderne, at han besluttede sig for at gå efter landsrekorden. Det tog ham kun én sølle måned at overgå rekorden!
Kasper er efterfølgende blevet interviewet adskillige gange af både lokale og nationale aviser samt TV2, og han er flere gange blevet spurgt: "Hvad så hvis nogen slår din rekord?" "Ja, så slår jeg den bare igen!" Svarede Kasper med et smil og et glimt i øjet.
Køge basketpiger står sammen
Køge basketpiger har deltaget i Børnehjælpsdagens lotterier i flere år, og de penge pigerne har tjent er bl.a. blevet brugt til at ALLE pigerne kunne få et opvarmningssæt samt store sportstasker, begge dele med klublogo og navn. Så når de stiller op til kamp, ser de bare superseje ud. Jeg er sikker på, at de også føler sig seje. Vi har også arrangeret bowling med fællesspisning hjemme hos holdlederen, biograftur, MCDonalds spisning samt deltagelse i stævner. Vi har i år tilmeldt os stævne i Horsens den 30. marts - 1. april, som også betales af pengene pigerne har optjent.
Omkring det med tøjet kan jeg fortælle, at vi fik Køge Kommune til at betale tøj for nogen af vores nyeste spillere i efteråret 2006. Det er piger som kommer fra Afghanistan og ikke har været så længe i Danmark. De piger satte sig ikke bare ned og ventede på, at Køge Kommune også betalte deres sportstasker, nej de gik ud og solgte hhv. 125-150-150 lodder i løbet af no time, da de så at de første spillere fik deres nye tasker med klublogo, spilleravn og nummer på. SUPERSEJT.

Udover dette kan jeg fortælle, at ALLE pigerne (incl. 2 nye spillere) er helt og aldeles parat til at yde en indsats for at sælge mange Lillebrorlodder fra slutningen af marts. De glæder sig allerede nu, så det skal nok gå godt.
Roskilde Garden for fuld udblæsning
I foråret deltog garden i salget af Lillebrorlodder, det blev til 17.000 kr. til foreningskassen. De besluttede derfor at prøve kræfter med Julelotteriet - og det med stor succes. Den 26. november 2006 gik over 30 børn og unge fra Roskilde Garden på gaden for at sælge Julelodder.

På den ene dag fik de solgt mere end 1000 lodder, så der blev hurtigt planlagt en tur mere rundt i byen inden jul. Roskilde Garden har solgt over 2000 lodder og med over en uge tilbage af salgperioden skal de nok nå at få solgt en god portion mere.

Spejderne mødtes en onsdag aften for at sælge lodder
Onsdag d. 30 november tog spejderne fra Mosegruppen i Det Danske Spejderkorps ud for sammen at sælge en masse julelodder for Børnehjælpsdagen.

Den aften, kan der umuligt, være nogle der færdes på Nørrebro i København uden at de blev mødt af en ivrig spejder, som ville sælge dem et lod. Vi mødtes kl. 18 ved vores hytte og sluttede kl. 20 og ialt fik vi solgt 138 lodder på de 2 timer.
Det var så stor en succes, og selvom det var koldt, så gør vi det nok igen til næste år. Fik man ikke købt et lod af spejderne kan det nåes endnu, for vores lodder sælges i de lokale forretninger omkring Nørrebro station.