Forside > Lillebror Prisen > Prismodtagere > Modtager af Lillebror Prisen 2010

 Protektor
 H.K.H. Kronprinsesse Mary

 

Modtager af Lillebror Prisen 2010


Børnehjælpsdagen, uddelte den 14. april 2010 Lillebror Prisen på Københavns Rådhus.

Prisen gik til projektet 'Ordskælv!', som foreningen Hygge Factory står bag.

'Ordskælv!' er et kreativ og eksperimenterende projekt, hvor unge fra Nørrebro har skrevet og illustreret deres egne historier om bydelen.

Læs mere om Hygge Factory og 'Ordskælv!'
www.ordskaelv.org

Læs pressemeddelse om prisuddelingen her

Modtager af Lillebror Prisen 2009:


'Ordskælv!' - Foreningen Hygge Factory


Ordskælv! udfordrer de gængse rammer for kunst- og kulturproduktion med unge. Visionen er at give de unge mulighed for at producere et professionelt produkt, der vil appellere til en bred gruppe af mennesker.

De unges historier er derfor også i februar 2010 blevet udgivet i en fælles bog med titlen: 2200 N - orakler, sharwarmaer og bristede fordomme.

Det er de unge forfattere selv, der står for indholdet og bogens layout – men ikke uden hjælp. De unge følger et forløb, der veksler mellem intensiv skrivning og inspiration fra kreative instruktører, der deltager i projektet på frivillig basis.

Ordskælv! lanceres af foreningen Hygge Factory og organiseres af cand.scient.bibl. Karen Siercke og kulturproducent Luise Jørgensen. Hygge Factory er situeret på Nørrebro og arbejder på at fremme interkulturel dialog med kunst og kultur.

"Med Lillebror Prisen håber vi, at I vil kunne skabe endnu mere opmærksomhed omkring den til tider udskældte bydel, og få endnu flere unge fra forskellige kulturelle oprindelser til at arbejde sammen og fortælle historier om dagligdagen på Nørrebro," sagde Timm Vladimir ved prisoverrækkelsen.

Børnehjælpsdagens direktør, Jytte Tholstrup Svendsen ved talerstolen (til venstre). Prismodtagerne: projektleder Karen Siercke, projektleder Luise Jørgensen og formand for Hygge Factory Laura Siercke (midt for). Hanne Bech Hansen og Palle Simonsen, der begge er medlem af Børnehjælpsdagens priskomité (til højre).

Børnehjælpsdagens ambassadører: Birthe Kjær, Timm Vladimir og Sofie Lassen-Kahlke (til venstre). Publikum i Festsalen på Københavns rådhus (midt for). Eventyrteatret synger sange fra forestillingen '1001 nats eventyr' (til højre).

Foto: Kim Agersten


Børnehjælpsdagen • Øresundsvej 148 • 2300 København S. • T: 3530 9300 • F: 3539 2929 • E: post@bhd.dk