Hvis du ikke ser pressemeddelelsen korrekt, så klik her

 

Pressemeddelelse, den 23. april 2008:

 

Kul;Tour fik årets Lillebror Pris

 

 

Børnehjælpsdagen uddelte i dag årets Lillebror Pris på Københavns Rådhus. Prisen på 50.000 kroner gik til KFUM spejdernes landsdækkende Scout Academy projekt Kul;Tour.

 

Idéen med projektet er at lade danskere møde 16 unge med anden etnisk baggrund end dansk for herigennem at skabe en større forståelse mellem mennesker, der får mulighed for at tale med hinanden - og ikke om hinanden.

 

Således var de 16 unge i august 2007 til udlån i et menneskebibliotek, der havde base i en turnerende bogbus. Herfra kunne medborgere og strøgkunder låne en "bog" og føre en dialog med en af de unge.

 

 

 

 

Integration med humor

"Folkene bag Kul;Tour har med et åbent sind, humor og stor menneskelig forståelse formået at rykke ved folks holdninger om integration - og de har skabt dialog", sagde Børnehjælpsdagens bestyrelsesformand Gunnar Brüsch, der overrakte Lillebror Prisen til projektlederne Henrik og Michael Seeberg.

 

"Utroligt mange har rost Kul;Tour, men aldrig har vi modtaget så stor anerkendelse som med Lillebror Prisen. Det er et enormt skulderklap og giver os en endnu større overbevisning om, at Kul;Tour rykker, og at vi som projektledere har bedrevet noget ekstraordinært. Derfor: Tak til Børnehjælpsdagen for støtten!", sagde Henrik Seeberg efter prisoverrækkelsen.

 

Lillebror Prisen udeles af Børnehjælpsdagen én gang om året til en person, organisation eller forening, der i det forgangne år har ydet en bemærkelsesværdig indsats for børn og unge i Danmark.   

 

   

Foto øverst:

Prismodtagerne Henrik Seeberg (tv) og Michael Seeberg (th)

 

Foto til venstre:

Børnehjælpsdagens ambassadører; Birthe Kjær og Janus Bakrawi samt medlem af Børnehjælpsdagens bestyrelse; Signe Svendsen. Alle deltog til prisuddelingen.  

 

Foto af: Kim Agersten   

 

Download pressefoto 1 af prismodtagere her

Download pressefoto 2 af prismodtagere her

Download pressefoto 3 af prismodtagere her

(sammen med Børnehjælpsdagens bestyrelsesformand Gunnar Brüsch samt

Børnehjælpsdagens direktør Jytte Tholstrup Svendsen)

 

Download pressefoto 4 af Birthe Kjær, Janus Bakrawi og Signe Svendsen her

Download pressefoto 5 af sanger Thomas Bickham og pianist Mads Enggaard her

 

Fotograf: Kim Agersten

 

Læs mere om Børnehjælpsdagen og Lillebror Prisen på www.bhd.dk

Læs mere om projektet Kul;Tour på www.kul-tour.com

 

 

For yderligere informationer eller flere fotos, kontakt venligst:

 

Sylvia Blazejowski
Presseansvarlig
Børnehjælpsdagen
T: 3530 9306 / 2682 8923
M: sb@bhd.dk

 


 


Børnehjælpsdagen • Øresundsvej 148 • 2300 København S.
 T: 3530 9300 • F: 3539 2929 • E: post@bhd.dk • www.bhd.dk