Modtager af Lillebror Prisen 2009:
'Et godt liv i Danmark' (Foreningen Grønlandske Børn)
'Et godt liv i Danmark' er et 4-årigt integrationsprojekt for 80 socialt udsatte og isolerede grønlandske børn og unge, der bor her i Danmark. Projektets formål er at samle ligestillede børn og unge, og give dem nogle aktivitetstilbud samt muligheder for at interagere socialt.
Kendetegnet for mange af børnene er, at de har et lavt selvværd. De er heller ikke vant til samtale og er dårlige til at sætte ord på deres egne ønsker, tanker og behov. Desuden lever familien i mange tilfælde et meget socialt isoleret liv.
Projektet formår med ihærdighed og engagement at løfte de deltagende børn og unge. Cirka halvvejs igennem projektets løbeperiode viser de foreløbige resultater klart, at det har en positiv effekt på børnene. Halvdelen af børnene oplever store forbedringer både i skolen og i deres liv generelt.
Børnehjælpsdagens Priskomité mener, at den måde hvorpå ansatte og frivillige formår at favne disse børn og unge – og gøre dem til forhåbentlig helstøbte mennesker med lyst og appetit på tilværelsen – er værd at påskønne med Lillebror Prisen 2009.
|
Tina Frausing (midt tv); generalsekretær i Foreningen Grønlanske Børn sammen med Jytte Tholstrup Svendsen (tv); Børnehjælpsdagens direktør, Sofie Lassen-Kahlke (midt th); Børnehjælpsdagens ambassadør samt medlem af priskomitéen og Gunnar Brüsch (th); Børnehjælpsdagens bestyrelsesformand. |
|
Underholdningen blev leveret af Eventyrteatret og sangerinden Anita Lerche. Eventyrteatres børn sang 'I Fuldmånens Skær' fra forestillingen 'Den Bestøvlede Kat'. Anita Lerche bød på to indiske numre fra hendes album 'Heer From Denmark'. |
Foto af: Kim Agersten