Michael Gravgaard
”Min fodboldkarriere betyder, at jeg opholder mig meget i udlandet. Alligevel har jeg valgt at støtte de 15.000 anbragte børn og unge, der bor i Danmark. Ude af øje, er nemlig ikke ude af sind for mig. Som ambassadør for Børnehjælpsdagen vil jeg gerne være med til at tage et ansvar for disse udsatte børn og unge – uanset, hvor i verden jeg befinder mig".
Michael Gravgaard
Ambassadør for Børnehjælpsdagen siden 2008
Michael Gravgaard, født 1978, arbejder til daglig som professionel fodboldspiller. Han blev i 2008 udnævnt som ambassadør for Børnehjælpsdagen. Forud for denne udnævnelse var Michael engageret i forskellige events til fordel for de anbragte børn, bl.a. Børnehjælpsdagens traditionsrige julefester.
Michael Gravgaard startede sin fodboldkarriere i den lokale klub Randers Freja i 1996. I en alder af 24 år rykkede han i 2002 videre til Viborg FF – og senere i 2005 til FC København – hvor han slog sig fast som en af de bedste forsvarsspillere i Superligaen. Blandt FCK-fans fik han kælenavnet "Copenhagen Airforce" på grund af sin styrke ved luftdueller. Siden 2008 har Michael Gravgaard spillet i udenlandske klubber bl.a. Hamburger SV og FC Nantes.
Michael valgte fodbolden i tæt opløb med en akademisk karriere. Han sprang nemlig fra uddannelsen som revisor efter 4 år på skolebænken.
|