Børnehjælpsdagens konkurrence Børnehjælpsdagens konkurrence

 

Anbragte børn møder Britto

Børnehjælpsdagen og den brasiliansk-amerikanske verdenskunstner gæstede Baunegård, som fik et stort ønske opfyldt af 'Drømmebanken'.

Børn fra Baunegård fik sig en kæmpe oplevelse, da den verdensberømte popart-kunstner, Romero Britto, besøgte det nordsjællandske behandlingshjem sammen med Børnehjælpsdagen. Besøget fandt sted den 7. maj 2012.

Foran Baunegårds smukke hovedbygning blev Britto modtaget af fem søde og forventningsfulde børn, i alderen 9-13 år. De inviterede kunstneren indenfor - i en fællesstue -, hvor han fortalte om sit arbejde og sin barske opvækst.

Britto forklarede, hvordan han i mod alle odds, har kæmpet sig ud af en tilværelse i den Brasilianske slum - med kunsten som en væsentlig motivationfaktor. Hans budskab til børnene var, at de skal tro på sig selv - og at denne tro vil sikre dem succes i livet.

Britto viste også børnene den nye årsplakat, som han har skabt for Børnehjælpsdagen - og til slut uddelte han nogle sjove Britto-malebøger, som straks blev taget i brug. Herefter fik Britto en rundtur på behandlingshjemmet, hvor der aktuelt bor 13 børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som f.eks. autisme.

9-årige Andreas gik i front for gruppen og tog Britto med på sit værelse. Her viste Andreas en fin tegning frem og gjorde opmærksom på, at han er 'fan af kunsteriske sager'. Britto kvitterede ved at tegne en lille hund til den friske dreng.

Britto Baunegaard 5 190x127 Britto Baunegaard 1 190x127 Britto Baunegaard 2 190x127
Britto Baunegaard 6 190x127 Britto Baunegaard 3 190x127 Britto Baunegaard 4 190x127

En særligt ønske gik i opfyldelse
Afslutningsvist fik Britto set et eksempel på, hvordan Børnehjælpsdagen skaber glæde blandt de 15.000 børn og unge, der - af forskellige årsager - er anbragt uden for hjemmet i Danmark. Baunegård fik nemlig to nye kanoer via Børnehjælpsdagens projekt ’Drømmebanken’.

Kanoerne, der skal sikre de unge beboere flere aktive og sociale oplevelser, blev rullet ind foran behandlingshjemmet, hvor børnene og Britto tog imod. Som en sidste gestus tegnede kunstneren et smilende ansigt på siden af begge kanoer.

"Det har været fantastisk at få besøg af Britto og Børnehjælpsdagen. Børnene føler sig både set og anerkendt. De synes, at mødet med Britto var meget spændende, og det er en oplevelse, de sent vil glemme. De var optaget af, at han er en farverig person, som havde stor interesse for både dem og for stedet", forklarer afdelingsleder Lene Møllgaard, og fortsætter:

"Samtidig ved de, at Børnehjælpsdagen har hjulpet dem med ved at opfylde et stort ønske om kanoer. Oplevelserne på vand vil give børnene kompetencer til at udvikle sociale samspil i situationer, der strækker sig ud over hverdagen. En kanotur kan tilrettelægges således at alle børn, uanset hvor dygtige de er, får mulighed for at oplevelse glæde og succes".

 

Se fotogalleri fra Brittos besøg på Baunegård her


Læs mere om Baunegård her: www.baunegaard.dk
Læs mere om Romero Britto her: www.britto.com

Britto Baunegaard 190x260Baggrund om samarbejdet med Britto

Besøget på Baunegård blev sat i stand, fordi Romero Britto i det forgangne år har samarbejdet med Børnehjælpsdagen om at synliggøre organisationens arbejde for de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

Dette samarbejde kulminerede søndag den 6. maj (Årets Børnehjælpsdag) på Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers, hvor Britto offentliggjorde et unikt portræt af H.K.H Kronprinsesse Mary, der er protektor for Børnehjælpsdagen. Britto har også skabt plakaten for Årets Børnehjælpsdag, der kan købes for 1200 kroner (kun 200 eksemplarer i salg).

Det er første gang, at Britto er i Danmark – og en udstilling af hans nyeste værker - inkl. kronprinsessens portræt og årsplakaten – kan ses i Gallery Copenhagen. Udstillingen løber frem til den 9. juni 2012. Læs mere: www.gallery-copenhagen.dk

 her

Foto af: Kim Agersten.