- Detaljer
- Oprettet: Torsdag, 09 december 2010 11:25
- Skrevet af Gorm Mortensen
Aons ansatte støtter børnene
| Børnehjælpsdagen har netop modtaget en flot check på 120.000 kroner, der i løbet af 2010 er blevet indsamlet blandt Aon Denmarks medarbejdere og samarbejdspartnere fra pensions- og forsikringsbranchen. Det er tredje år i træk, at forsikringsmæglerens medarbejdere og samarbejdspartnere har gjort en fælles indsats for at støtte den landsdækkende hjælpeorganisation, som Aon Denmark har været storsponsor for siden 2007. De indsamlede midler kommer fra en række forskellige initiativer, som Aons medarbejderforening har stået bag, blandt andet i forbindelse med personalets sommerfest 2010 |
Ved sommerfesten donerede 15 af Aons samarbejdspartnere til sammen 73.600 kroner til Børnehjælpsdagen. Desuden stod medarbejderne for et amerikansk lotteri, der indbragte yderligere 21.900 kroner.
CSR-tiltag styrker relationerne
Ligeledes har Aons Denmarks sponsor-arrangement ’History of Legends’ i Operaen, august 2010, sikret 10.000 kroner til organisation. For hvert solgt billet er 10 kroner nemlig gået til Børnehjælpsdagen – og hertil et ekstra bidrag fra arrangøren; f.reklame.
På opfordring af en Aon-medarbejder er årets deltagergebyrer fra forskellige Aon seminarer også dedikeret til Børnehjælpsdagen. I alt 14.450 kroner.
”Vi er dybt taknemmelige for det storsponsorat, som Aon Denmark hvert år giver til Børnehjælpsdagen. At virksomhedens ansatte og samarbejdspartnere dertil - på baggrund af eget og fælles initiativ - sikrer ekstra midler til vores organisation er jo helt fantastisk. Vi er glade for at kunne være et samlingspunkt i den gode sags tjeneste og er bekendt med, at Aon styrker både deres interne og eksterne relationer via de forskellige CSR-tiltag”, udtaler Børnehjælpsdagens adm. direktør Jytte Tholstrup Svendsen.
Børnehjælpsdagen arbejder året rundt for at give gode oplevelser til anbragte børn og unge i Danmark. De 120.000 kroner skal bl.a. gå til at skabe flere aktiviteter for børnene.
Helt konkret går halvdelen af beløbet til projektet ’Drømmebanken’, hvorigennem Børnehjælpsdagen løbende opfylder ønsker for børn, der enten bor på en døgn-institution eller hos en plejefamilie.
Læs mere om Aon Denmark på www.aon.dk
Følgende 15 af Aon Denmarks samarbejdspartnere fra pensions- og forsikringsbranchen har støttet Børnehjælpsdagen i 2010 med et kontant beløb:
Ace, Alpha Group, Chartis Codan, Dansk Glasforsikring, First Marine, Gjensidige, Gouda, If, IHI Bupa, Nassau, Forsikring, Topdanmark, Risk Point, Tryg, XL Insurance,
Følgende virksomheder har doneret gaver til det amerikanske lotteri ved Aon Denmarks personalefest, 2010:
Dyrberg Kern, CPH Sandwich, Fil de Fer, Normann, Politiken, Aon Denmark.
Tekst af: Sylvia Emilia Blazejowski /
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.





