Børnehjælpsdagens konkurrence Børnehjælpsdagens konkurrence

 

Stor glæde ved 'Store Legedag' i Århus

Som led i Børnehjælpsdagens jyske aktivitet 'Anbragte Børn i Bevægelse' åbnede Legelandet.dk i Aarhus ekstraordinært dørene op for 20 anbragte børn og unge, onsdag den 9. marts.

Børnene og de unge fik en unik mulighed for at afprøve de sjove, udfordrende legeredskaber og hygge sig med ligesindede. De kom fra fire forskellige døgninstitutioner i Øst- og Midtjylland.

Institutionerne bidrog med lækre kager til det fælles kaffebord, der også bød på vand og frugt fra gavmilde sponsorer. Alle børnene fik tilmed en gavepose med tøj og andre gode sager på vejen hjem.

'Anbragte Børn i Bevægelse' er rettet mod døgninstitutioner i Øst- og Midtjylland. Børnehjælpsdagen giver de anbragte børn og unge gode oplevelser med fysisk aktivitet, f.eks. ved aktivitetsbesøg på deres egen institution eller ved store, fælles aktivitetsdage, hvor flere institutioner er samlet på en gang.


Følgende sponsorer var med til at realisere aktivitetsdagen, den 9. marts 2011:
Legelandet.dk, Frugt på Solsiden, Royal Unibrew, Anettes Sandwich

'Anbragte Børn i Bevægelse' er støttet af Bikubenfonden, Oticonfonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Ratos og Socialministeriet. Læs mere her





Tekst af: Sylvia Emilia Blazejowski / Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Foto: Sanne Sested Pedersen