Børnehjælpsdagens historie
Den allerførste Børnehjælpsdag fandt sted den 6. maj 1904 i København.
Siden har Børnehjælpsdagen eksisteret og fungeret som hjælpeorganisation med fokus på at hjælpe udsatte børn og unge i Danmark.
Den idealistiske kommunelæge Johan Carlsen i København stiftede Børnehjælpsdagen sammen med en række fremtrædende personligheder i protest mod en lovgivning, der ville forringe børns vilkår.
Sammen dannede de Børnehjælpsdagens første hovedkomité. Grundtanken var at arrangere en storstilet indsamling til fordel for fattige og nødlidende børn i København.
Verdens første Børnehjælpsdag
Den første Børnehjælpsdag blev en stor succes. Kendte skuespillere og kunstnere såsom Betty Nansen og Herman Bang hjalp til med at samle penge ind. Selv kong Christian IX og prins Valdemar var på gaden for at deltage. Det blev en festdag uden lige, hvor der i alt blev indsamlet 84.476 kroner og 48 øre til Børnehjælpsdagen.
Med årene blev Børnehjælpsdagen en større og større begivenhed. Et kæmpe optog bevægede sig gennem Københavns gader, og der var boder i massevis på Rådhuspladsen. Mange prominente personligheder stillede op på dagen og hjalp med indsamlingen. Desuden stillede gøglere deres karruseller og luftgynger til rådighed.
Lillebror Lotteriet
I 1926 kom Lillebror Lotteriet til, og gevinsterne blev bortloddet fra boder rundt omkring i København. Derudover blev lokalkomitéerne dannet i 1920’erne. Her stillede foreninger, korps og institutioner, der kun i ringe grad nød godt af offentlig støtte, deres arbejdskraft til rådighed.
Kongehuset
I 1948 blev Dronning Ingrid protektor for Børnehjælpsdagen, og ved særlige lejligheder repræsenterede Dronningen Børnehjælpsdagens sag. Dronningen besøgte blandt andet feriehjem og andre institutioner for at hilse på børnene. Siden har H.K.H. Dronning Margrethe d. II også vist Børnehjælpsdagen interesse. Det gjorde hun blandt andet i 1965, da hun som ung Kronprinsesse lavede en årsplakat til Børnehjælpsdagen.
”Hjælp til selvhjælp”
I takt med at velfærdsstaten gjorde sit indtog i 1950'erne og 1960'erne, havde færre institutioner brug for Børnehjælpsdagens tilskud. Derfor blev strukturen i organisationen ændret i 1971, idet man indførte ”hjælp til selvhjælp”. Det unikke koncept byggede på, at de frivillige børne - og ungdomsforeninger gennem salg af lotterilodder tjente penge til egne aktiviteter og ikke mindst til Børnehjælpsdagens arbejde.
Derudover ændrede Børnehjælpsdagene også form gennem årene. Det store årlige optog gennem Københavns gader måtte vige pladsen for den tiltagende trafik. Det blev derfor i forstæderne, at Børnehjælpsdagene med boder og optog levede videre. I midten af 1970’erne afskaffede man den årlige fridag, hvor skolebørn deltog i indsamlingen og salg af Lillebror Lotteriet.
Den ny Børnehjælpsdag
Siden år 2000 har Børnehjælpsdagens støtte været rettet mod de cirka 15.000 anbragte børn og unge i Danmark. En vigtig indtægt til det arbejde er stadig de frivillige børne- og ungdomsforeninger samt skoleklasser, som sælger Børnehjælpsdagens lotterier. På den måde tjener de penge til egne aktiviteter, samtidig med at de støtter anbragte børn og unge. Dermed lever konceptet "hjælp til selvhjælp" videre og er i høj grad stadig aktuelt.
Billeder fra de gamle Børnehjælpsdage
 |
 |
 |
 |
 |
 |
