Børnehjælpsdagens konkurrence Børnehjælpsdagens konkurrence

 

H.K.H. Kronprinsesse Mary


Kronprinsesse Mary har været protektor for Børnehjælpsdagen siden 2005.

Kronprinsessen efterfølger Dronning Ingrid, der som ung kronprinsesse blev protektor for organisationen og var det i 52 år frem til sin død.

Der er en tradition for Kongehusets bevågenhed og interesse i Børnehjælpsdagens arbejde helt tilbage fra starten i 1904.

 

Kronprinsessens hjemmeside

 


Kronprinsessens protektion sætter et velfortjent fokus på de 15.000 børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet i Danmark.

Kronprinsesse Mary har blandt andet besøgt Glostrup Behandlingshjem og Døgninstitutionen Valdemarhus. Her har Kronprinsessen med stor indlevelse mødt de anbragte børn og unge, som Børnehjælpsdagen arbejder for.

Samtidig får også foreningslivet en ung og engageret protektor til gavn for det frivillige arbejde, der sikrer børn i Danmark et sundt og aktivt fritidsliv.


Kronprinsessen har i 2012 deltaget ved to officielle lejligheder som protektor for Børnehjælpsdagen.

Den 18. april 2012 deltog hun i overrækkelsen af Lillebror Prisen på Københavns Rådhus.

 

Den 6. maj 2012 deltog hun i Årets Børnehjælpsdag, som i år blev fejret med et stort Gallashow på Hotel Crowne Plaza i København. Her overrakte den verdenskendte pop-art kunstner Romero Britto personligt sit portæt af Kronprinsessen.

 

Fotos: Kim Agersten