Om Børnehjælpsdagen
I mere end 100 år har Børnehjælpsdagen uddelt over 90 millioner kroner til børn og unge i Danmark. Børnehjælpsdagen er en upolitisk og humanitær organisation, der i dag arbejder for:
1. De 15.000 anbragte børn og unge i Danmark ved at skabe opmærksomhed omkring deres situation samt styrke deres kompetencer og selvtillid gennem særlige oplevelser.
2. Det frivillige børne- og ungdomsarbejde i foreninger og sportsklubber ved at tilbyde indtægtsgivende aktiviteter gennem et årligt kræmmermarked samt lotterier.
Børnehjælpsdagen har følgende faste aktiviteter:
1. Kræmmermarked på Bellahøj, København.
2. Børnehjælpsdag, København.
3. Lillebror Lotteriet, landsdækkende.
4. Julelotteriet, landsdækkende.
5. Uddeling af Lillebror Prisen på 50.000 kr.
6. Konfirmationsgaver til anbragte børn og unge.
7. Jule- og sommerfester for anbragte børn og unge.
Desuden afholdes projekter i løbet af året, som fremgår af nyhedsarkiv.