Sommerfester 
Børnehjælpsdagen afholder hvert år sommerfester for anbragte børn og unge, der bor i en plejefamilie.
I 2011 afholdte Børnehjælpsdagen fire sommerfester i henholdsvis Københavns Zoo, Givskud Zoo, Bornholms Middelaldercenter og Vikingskibsmuseet i Roskilde.
Sommerfesten giver også mulighed for, at plejebørn kan møde andre plejebørn, der er i samme situation som dem selv. De oplever et fællesskab, hvor de ikke skiller sig ud.
Sommerfesterne bliver altid afholdt i forlystelsesparker eller på kulturinstitutioner, hvor der bliver lagt nogle aktiviteter ind i programmet, hvor børnene lærer noget og får tilegnet sig nye kompetencer.
I Københavns Zoo lærer børnene eksempelvis noget om dyrene, de får lov at røre mange af dyrene, fodre dem osv. På Vikingeskibsmuseet i Roskilde oplever børnene på egen krop, hvordan vikingerne levede og prøver at sejlre i rigtige vikingeskibe.
Derudover er der underholdning, lækker frokost og besøg af kendisser til alle sommerfesterne.
Zoologisk Have, København
Cirka 100 døgnanbragte plejebørn - og deres plejefamilier - deltager hvert år i sommerfesten i Zoologisk Have, der arrangerer sjove aktiviteter i en række workshops og biologiske værksteder.
Foto: Bubber byder børnene og deres familier velkomme.
Børnehjælpsdagens ambassadører og andre kendte danskere bemander de forskellige wokshops, hvor de anbragte børn for eksempel kan prøve at holde et eksotisk krybdyr eller lave foder.
Foto: Peter Mygind laver sjov i Zoo's workshop.
Forlev Spejdercenter
Cirka 50 anbragte børn fra jyske institutioner deltager hvert år i sommerfesten i Forlev Spejdercenter. Børnene kan prøve udfordrende aktiviteter i det fri - f.eks. forhindringsbaner, motorcross, klatrevæg og rollespil.
Foto: Børn og voksne møder hinanden ved velkomsten.
Sommerfesten er med til at skabe et rum, hvor de fysiske oplevelser kan styrke børnenes kompetencer og selvtillid. Desuden får børnene mulighed for at skabe nye venskaber og relationer på tværs af institutionerne.
Foto: De anbragte børn