Prisuddeling

oktober 23, 2025

De nominerede til Børnehjælpsdagens prisuddeling 2025

Børnehjælpsdagen hylder hvert år ildsjæle og rollemodeller på anbringelsesområdet ved at uddele Lillebrorprisen og Børnehjælpsprisen. Her får du et overblik over de seks nominerede kandidater til dette års priser. De er udpeget af Børnehjælpsdagens Priskomité på baggrund af indstillinger fra offentligheden. Årets to prismodtagere bliver udnævnt til selve prisuddelingen, der finder sted på Københavns Rådhus den 4. november 2025.

Børnehjælpsprisen 2025

Børnehjælpsprisen for ’Årets Støtte’ tildeles en person, der har ydet en ekstraordinær indsats for et eller flere anbragte børn eller på anbringelsesområdet generelt.

De tre nominerede kandidater er:

1. Jórun Anfinnsdóttir Magnussen

Jórun Anfinnsdóttir Magnussen, 65 år, er opvokset og bosat i Hundested med færøsk baggrund. Hun er uddannet pædagog, psykoterapeut og familieterapeut.

Jórun Anfinnsdóttir Magnussen har i næsten 40 år været en ildsjæl for anbragte børn og unge. I 1988 grundlagde hun opholdsstedet Home med visionen om “det næstbedste hjem”. Her bliver unge set, hørt og mødt med varme og faglighed.

Joruns indsats har givet rigtig mange unge mennesker et solidt grundlag for voksenlivet og varige relationer, der rækker langt ud over deres anbringelse. Hun er i dag et fyrtårn og en stærk rollemodel for både unge og fagfolk.

Indstillet til prisen af Camilla Keil, der er tidligere ung beboer på Home:

”Jeg har mødt mange socialpædagoger i min barndom, men jeg har aldrig mødt et menneske som Jorun. Uden Joruns støtte og opbakning, var jeg ikke endt et lige så godt sted i livet, som jeg er i dag”.

Der er en kæmpe glæde og stolthed forbundet med nomineringen. Jeg har også altid haft den dybeste respekt for Børnehjælpsdagens arbejde, så at blive anerkendt i denne sammenhæng er meget stort.

Jeg drømmer om, at der er steder, hvor de unge kan føle sig hjemme, have lyst til at blive hver dag, at blive set, hørt og holdt om. Min største bedrift må være, at jeg startede Home. Jeg havde modet og håbet til at tro på drømmen, om at kunne skabe et sted, hvor unge kunne føle sig hjemme og ønskede at bo. Det næstbedste hjem.

2. Mitra Skov Bjerregaard

Mitra Skov Bjerregaard, 25 år, er opvokset på Østerbro og bor i dag fortsat i København. Hun er uddannet socialrådgiver og læser en kandidat i samfundsjura for at styrke sit arbejde med udsatte børn og unges rettigheder.

Mitra Skov Bjerregaard kæmper målrettet for bedre vilkår og retsinformation til anbragte børn og unge i Danmark. Det gør hun med afsæt i sin egen anbringelse. Dengang, som 14-årig, savnede hun at blive taget alvorligt – og hun erfarede, hvor vigtigt der er, at børn og unge bliver inddraget i beslutninger om deres eget liv.

Hun arbejder både i Familieretshuset, Joannahuset og Den Sociale Retshjælps Fond, hvor hun sikrer, at unge mennesker i svære situationer bliver hørt og respekteret.

Indstillet til prisen af Ruben William Andrésen, der er Mitras kæreste:

”Det særlige ved Mitra er, at hendes engagement rækker langt ud over arbejdstiden. Hun kæmper for bedre vilkår for børn og unge og støtter to nuværende anbragte unge tæt, med tid, råd og nærvær”.

Det er en kæmpe ære, og noget, jeg stadig skal forstå helt. At blive set og anerkendt på denne måde betyder utrolig meget. For mig handler det om at bruge mine erfaringer til at gøre en forskel for børn og unge, og især for anbragte, og være med til at skabe bedre rammer og muligheder for dem.

Jeg vil gerne bruge min egen historie mere aktivt, så andre, der har oplevet noget lignende, kan spejle sig i den eller måske finde lidt håb. Jeg drømmer om at lave en enkel og letforståelig hjemmeside, hvor anbragte kan finde information om deres rettigheder. På sigt håber jeg at kunne påvirke de politiske beslutninger for anbragte børn og unge.

3. Jette og Troels Møllebæk

Troels og Jette Møllebæk bor i Ringe på Fyn og har tilsammen fire biologiske børn. Troels er mekaniker, Jette er klubpædagog. De har været plejeforældre siden 2001 og åbnet deres hjem for hele 23 plejebørn.

Jette og Troels Møllebæk har i over 20 år ydet en uvurderlig indsats som plejeforældre. Med en helt særlig varme og vedholdenhed har de skabt et trygt sted, hvor børnene altid kommer i første række. Jette og Troels har været de faste støttepiller og livslange relationer for mange af de unge mennesker, som i dag står med uddannelser, familier og tryghed i livet.

Jette og Troels er et forbillede på, hvordan kærlighed, omsorg og tålmodighed kan ændre livsbaner for udsatte børn og unge.

Indstillet til prisen af Lars Bollerup, der er en god ven af familien:

“Jeg har været venner med Jette og Troels i cirka 25 år, og selvom jeg ikke er fagperson, kan jeg konstatere, at de har ydet en helt afgørende forskel for rigtig mange unge mennesker”

Vi er benovet og beæret over at være indstillet til en så fornem pris. Det er ikke noget, vi i vores vildeste fantasi kunne forestille os ville ske for os.

Vores ambitioner er altid at gøre det bedste for vores børn.

Lillebrorprisen 2025

Lillebrorprisen for ’Årets Indsats’ tildeles en (tidligere) anbragt ung, som på bemærkelsesværdig vis har gennemgået en positiv udvikling og har taget ejerskab over eget liv, også til inspiration for andre.

De tre nominerede kandidater er:

1. Thomas de Oliveira

Thomas de Oliveira, 29 år, er født og opvokset i Nordjylland og bor i dag i København. Thomas’ barndom var præget af omsorgssvigt, dødsfald og misbrug, og han blev anbragt i alt fem gange fra han var 10 til 18 år.

Thomas de Oliveira er et levende bevis på, at man kan ændre sin livsbane – og skabe håb for sig selv og andre. Han nægtede at lade sin fortid definere sin fremtid og med en imponerende viljestyrke har han kæmpet sig fri af et mangeårigt misbrug, rejst sig efter store personlige tab og bygget en tilværelse med uddannelse, arbejde og positive relationer.

I dag er Thomas både virksomhedsejer, forfatter og foredragsholder – og inspirerer andre med sin personlige historie og erfaringer.

Indstillet til prisen af Amalie Birk, der er Thomas' kæreste:

”Thomas har arbejdet utrolig hårdt for at nå dertil, hvor han er i dag. Der er alligevel en væsentlig længere trappe, der skal bestiges, når man starter fra det lavest mulige udgangspunkt”.

Det betyder utrolig meget for mig. For mig handler det ikke kun om prisen, men om anerkendelsen af den rejse, jeg har været på. Fra en kaotisk barndom til i dag at kunne bruge mine erfaringer til at inspirere og hjælpe andre mennesker. At blive nomineret er et bevis på, at det giver mening at stå frem, være ærlig og vise, at man kan vende smerte til styrke.

Jeg drømmer om at inspirere endnu flere til at finde håb og tro på sig selv, uanset deres baggrund. Gennem mine foredrag, bøger og coachingforløb vil jeg vise, at heling og forandring er muligt for alle.

2. Mick Odgaard

Mick Odgaard, 23 år, er født i Odense og bor i dag i Svendborg. Han blev født med føtalt alkoholsyndrom og kom som 4-årig på en institution. Efterfølgende blev han anbragt hos en plejefamilie fra han var 4 til 20 år.

Mick Odgaard er et stærkt eksempel på, at ens begyndelse ikke bestemmer ens fremtid. I sagsakterne stod, at hans fremtidsmuligheder var begrænsede – at han næppe ville tage en uddannelse eller leve selvstændigt som voksen.

Gennem en stille, vedholdende indsats har Mick trodset systemets lave forventninger – og fået greb om sine faglige og sociale udfordringer. I dag læser han til datamatiker på universitetet, lever et selvstændigt liv og er en betydningsfuld rollemodel for sine yngre plejebrødre.

Indstillet til prisen af Dorthe Ullemose, der er Micks plejemor:

“Mick er selve definitionen på en mønsterbryder. Han har vist os alle, at selv det, vi troede var umuligt, kan lade sig gøre med viljestyrke, indsats og kærlighed omkring sig”.

Det betyder rigtig meget for mig at blive nomineret til Lillebrorprisen. Det føles stort at blive set og anerkendt for den rejse, jeg har været på, og det giver mig en stærk følelse af, at alt det hårde arbejde og de mange kampe har haft en betydning — ikke kun for mig selv, men også for andre. Jeg håber, min historie kan inspirere børn og unge, der står over for svære vilkår.

Jeg drømmer om at få en uddannelse og et arbejde, hvor jeg kan gøre en forskel for andre. Jeg vil gerne bruge min erfaring til at inspirere og støtte børn og unge, der vokser op med svære vilkår. Samtidig drømmer jeg om at have et stabilt og godt liv med arbejde, familie og nære relationer.

3. Oliver Bundgaard Driscoll

Oliver Bundgaard Driscoll, 24 år, er opvokset i Silkeborg og bor i dag i Herning. Som 14-årig blev han tvangsanbragt i plejefamilie på Fyn, hvor han boede gennem sine ungdomsår.

Oliver er et forbillede på mod, styrke og håb. Hans forældre blev skilt i 2011, og herefter fulgte mange turbulente år, hvor han måtte passe på sin lillesøster – og sin mor, der havde et stort alkoholmisbrug. Han fandt ro i sin plejefamilie, men modgang ramte igen, da han med få års mellemrum mistede begge sine forældre.

Trods de mange svære oplevelser har Oliver rejst sig med en styrke, som kun få besidder. Han har skabt et solidt fundament for fremtiden, gennemført en STX og læser i dag til pædagog. Med sin historie inspirerer han andre anbragte unge til at tro (mere) på sig selv.

Indstillet til prisen af flere personer, bl.a. Hanne Bundgaard, der er Olivers tante:

“Oliver har et kærligt sind, en humoristisk sans og en evne til at rejse sig, som jeg beundrer meget. Det har krævet sved, tårer og viljestyrke for Oliver at bryde med hans angst og dårlige vaner”.

At blive nomineret blandt så mange andre unge betyder utrolig meget for mig. Det føles som en anerkendelse af den rejse, jeg har været på og at det, jeg står for, faktisk gør en forskel. Det viser mig, at min historie ikke bare er min egen, men noget, der kan inspirere og give håb til andre, der måske står i lignende situationer.

Jeg drømmer om at leve et liv fyldt med nærvær, kærlighed og mening. Som kommende pædagog vil jeg gerne være en, der ser børn og unge for dem, de er og hjælper dem med at tro på, at de kan mere end de selv tror. Jeg vil gerne fortsætte med at inspirere og støtte andre unge og leve et liv, hvor jeg mærker, at jeg giver noget videre.