Drømme fortæller noget om hvem man er som menneske og hvordan man ønsker at skabe sit liv. Det at drømme hænger derfor sammen med håb for fremtiden, at tænke på hvad man ønsker for sig selv og sine nærmeste.
I over 10 år har vi opfyldt anbragte børn og unges drømme gennem Drømmebanken. Det har givet os indsigt i, at der mangler noget. For at nå sine drømme er man nødt til at have en plan.
‘Sæt skub i drømmene’ er et redskab hen imod at lave netop denne plan og tilføje det, der mangler.
Vi ønsker at styrke de sociale og personlige kompetencer hos anbragte børn og unge, ved at få klarhed over hvad de ønsker at få ud af livet. Projektets formål er derfor:
Der er udviklet materiale til at sætte skub i drømmene. Dette materiale er lavet med formålet, at hjælpe anbragte børn og unge med at sætte sig mål for livet.
Materialet kan indhentes ved at kontakte ansvarlig projektchef, der vil informere om hvordan materialet skal anvendes.
I samarbejde med Egmont Fonden og Cand. Scient og Læringsdesigner Johan Frederik Banzhaf har vi udviklet et online redskab til at hjælpe i processen med at skabe og opnå sine drømme.