STYRK EN UDSAT UNG: EMPOWER4U > DRØMMEJOB

Din virksomhed kan bidrage til EMPOWER4U > DRØMMEJOB, der styrker anbragte og udsatte unge til et selvforsørgende liv med uddannelse og job.

STYRK EN UDSAT UNG: EMPOWER4U > DRØMMEJOB

Din virksomhed kan bidrage til EMPOWER4U > DRØMMEJOB, der styrker anbragte og udsatte unge til et selvforsørgende liv med uddannelse og job.

FÅ UDSATTE UNGE I UDDANNELSE OG JOB

Som virksomhed kan I tage et socialt ansvar og bidrage til at styrke udsatte unge til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fuldføre uddannelse og få en fremtid som selvforsørgende.

9 ud af 10 unge bliver selvforsørgende

I Børnehjælpsdagen har vi nemlig dokumenteret erfaring med at styrke anbragte og udsatte unge – særligt i målgruppen for efterværn – til at blive selvforsørgende med en succesrate på over 90 pct. (Aarhus Universitet). Succesraten for EMPOWER4U > DRØMMEJOB indsatsen står i kontrast til fremtidsudsigterne for vores udsatte unge, hvor over 30 pct. af tidligere efterværnsmodtagere står uden for arbejdsstyrken og modtager offentlig forsørgelse ved deres 30. år.

Vær med til at vende livskursen for anbragte og udsatte unge.

I kan som virksomhed bidrage ved at:

  1. Donere pladser til det livsændrende ungeforløb. En plads for et år koster 38.500 kr. for én ung
  2. Stille med frivillige virksomhedsmentorer til de unge, som indgår i matching-processen (interesser, behov og lokation). Et mentorforløb varer mellem 6-12 mdr. og alle mentorer klædes på til at varetage rollen i Børnehjælpsdagens regi.
  3. Bestille foredrag, hvor Børnehjælpsdagen samt en ungeambassadør fortæller om indsatsens betydning for de unges liv.

Skal I være med på rejsen?

Vi er i gang med at planlægge, rekruttere og skabe samarbejde med virksomheder til næste hold EMPOWER4U > DRØMMEJOB 2024.

Kontakt os endelig. Vi står til rådighed for spørgsmål og tilpassede løsninger, der skaber synergi mellem jeres virksomhed og EMPOWER4U > DRØMMEJOB  indsatsen.

Kontakt: Maria Deria på md@bhd.dk
Eller Sara Ellegaard på sn@bhd.dk

  • +

    HVAD ER FORMÅLET MED INDSATSEN?

    EMPOWER4U > DRØMMEJOB er en opbyggende ungeindsats, der styrker anbragte og udsatte unge i overgangen til voksenlivet, hvor målet er et aktivt, selvforsøgende liv.

    MÅL OG KOMPETENCER

    I et forløb på 8-12 måneder styrker den unge sine personlige og sociale kompetencer.

    De unge arbejder med redskaber, der styrker deres handlingstillid og handlekraft (self-efficacy), bliver mere bevidste om deres egne værdier og bliver bedre til at sætte mål for dem selv.

    EMPOWER4U møder de unge præcis der, hvor de står, med redskaber, de kan implementere i deres hverdag med det samme. EMPOWER4U er et supplement til de eksisterende kommunale tilbud. Forvaltningstrætte unge kan også have gavn af EMPOWER4U som et alternativ.

    Resultatet af indsatsen har en så stor effekt, at 9 ud af 10 unge er i uddannelse eller job efter endt forløb.


  • +

    HVEM ER MÅLGRUPPEN?

    EMPOWER4U>DRØMMEJOB er målrettet anbragte og tidligere anbragte unge samt socialt udsatte unge mellem 16-24 år:

    • Unge, der føler, at de står stille i livet og har brug for hjælp til at komme videre.
    • Unge, der har brug for redskaber til at komme i gang med eller gennemføre en uddannelse. Det kan være unge, der er aktivitetsparate eller uddannelsesparate inden for et år.
    • Unge, som har et ønske om mere selvindsigt og er klar til at investere i sig selv.
    • Unge, der gerne vil noget med deres liv, men mangler troen på, at det kan lykkes.
    • Unge, som ikke er i et stofmisbrug.
    • Unge, som gerne vil indgå i et fællesskab med ligesindede unge, der alle vil have det bedste ud af livet.

  • +

    HVAD INDEHOLDER FORLØBET?

    EMPOWER4U  består af camps, trænings- og inspirationsdage og sociale arrangementer.

    De unge får tilknyttet en frivillig mentor, som følger dem igennem hele forløbet og en rådgiver, der støtter dem i at opnå deres mål om job og uddannelse. Mentorerne uddannes i de samme redskaber som de unge, så de kan være støtte og sparringspartner for de unge.


  • +

    HVILKE RESULTATER HAR EMPOWER4U OPNÅET?

    Indsatsen er siden projektets start i 2017 blevet fulgt af forskere på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

     

    EMPOWER4U > DRØMMEJOB opbygger de unges self-efficacy og tro på egne evner til at lykkes. Forløbet har en selvforstærkende effekt, så de unge selv videreudvikler sig og tager fuldt ejerskab over deres eget liv, påbegynder eller fuldfører deres uddannelse og får sig et arbejde.

    Således dokumenterer følgeforskningen, at de unges self-efficacy stiger 2,5 og 4 år efter endt forløb, hvor de stadig har gavn af læringen fra indsatsen.


  • +

    HVILKE RESULTATER HAR DRØMMEJOB OPNÅET?

    DRØMMEJOB er en forlængelse af det samlede EMPOWER4U forløb, hvor de unge får individuel hjælp og støtte til at komme igang med enten uddannelse eller job. 

    Denne del er super vigtig for, at de unge kommer igang med at anvende den læring og får gavn af den udvikling, de har gennemgået i EMPOWER4U forløbet.

    Siden 2017 og frem til i dag er over 90 pct. af de unge i job og uddannelse efter endt forløb – og de vedbliver med at leve et selvforsørgende liv.


Fra udsat ung til styrket voksen

Virksomhedssamarbejde

FØLGE FORSKNING


©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.