Oplevelsesbanken

Vi giver anbragte børn og unge oplevelser, som de ellers ikke ville få. Børnehjælpsdagens projekt 'Oplevelsesbanken' retter sig både mod plejefamilier og døgninstitutioner.

Oplevelsesbanken

Vi giver anbragte børn og unge oplevelser, som de ellers ikke ville få. Børnehjælpsdagens projekt 'Oplevelsesbanken' retter sig både mod plejefamilier og døgninstitutioner.
Anbragte børn og unge til Eventyrteatrets forestilling i Glassalen

Gennem vores projekt Oplevelsesbanken sørger vi for, at anbragte børn og unge får særlige kulturelle oplevelser i form af koncerter, teaterforestillinger, biografture, sportsbegivenheder, tv-shows og meget mere.

Vi er heldige at modtage donationer til indkøb af billetter eller fuldt sponsorerede billetter til de forskellige events og attraktioner fra gavmilde sponsorer. Herefter uddeler vi billetterne til plejefamilier og institutioner over hele landet. Flere tusinde børn, unge og voksne får adgang til en hel dag med masser af glæde, underholdning og socialt samvær hos en række forskellige kulturinstitutioner landet over.

  • +

    HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET?

    Vi ønsker at styrke den mentale og fysiske robusthed hos de anbragte børn og unge – med særligt fokus på de sociale samt personlige kompetencer. Derfor har projektet disse formål:

    • Vi vil give anbragte børn og unge mulighed for at få oplevelser på lige fod med deres ikke-anbragte kammerater.
    • Vi vil øge børnenes og de unges almene dannelse samt deres kulturelle og samfundsmæssige indsigt.
    • Vi vil øge børnenes og de unges mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet.
    • Vi vil bidrage til styrelse af relationer blandt børn, unge og voksne i plejefamilier og på institutioner.

     

    Aktiv deltagelse i kultur og samfundsliv er en del af det at være borger eller medborger med mulighed for at påvirke det samfund, vi lever i. Denne type af dannelse har de fleste anbragte børn svært ved at få hjemmefra, derfor er de afhængige af at få den på anbringelsesstederne (SFI, 2014). International forskning viser i stigende grad evidens for de positive effekter af deltagelse i kulturaktiviteter.


  • +

    HVEM SAMARBEJDER VI MED?

    Børnehjælpsdagens dedikerede samarbejdspartnere og sponsorer giver os jævnligt billetter til deres arrangementer. Det drejer sig blandt andet om en række kulturinstitutioner samt fodboldklubber, håndboldklubber og ishockeyklubber over hele landet.

    Derudover så indhenter vi rabatter i tilfælde hvor det ikke er muligt at få fuldt sponsorat. Disse billetter indkøbes med støtte fra fonds-midler.


  • +

    HVEM ER MÅLGRUPPEN?

    Oplevelsesbanken er tiltænkt anbragte børn og unge – både på institutioner og i plejefamilier.

    Børnene og de unge vil være i følgeskab med deres primærpersoner, således at det bliver en kulturel oplevelse som de deler med deres nærmeste.


SÅDAN STYRKER VI BØRNENE OG DE UNGE GENNEM PROJEKTET

Børnehjælpsdagen Oplevelsesbanken i Tivoli

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.