Grøn Plan

Vi inspirerer anbragte børn og unge til at spise flere grøntsager og frugter. Gennem projektet Grøn Plan tilbyder Børnehjælpsdagen besøg på frugtplantager og ghrøntsagsproducenter.

Grøn Plan

Vi inspirerer anbragte børn og unge til at spise flere grøntsager og frugter. Gennem projektet Grøn Plan tilbyder Børnehjælpsdagen besøg på frugtplantager og ghrøntsagsproducenter.

Grøn Plan er et projekt for anbragte børn og unge, som har til formål at udbrede deres kendskab til, hvordan danske grøntsager og frugter dyrkes og smager.

Sund kost har stor indflydelse på børn og unges trivsel og helbred og en vigtig kilde til sundere kost er frugt og grønt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn mellem 4-10 år spiser 300-500 g frugt og grønt, og fra 10 års alderen spiser mindst 600 g frugt og grønt dagligt.

Børnehjælpsdagen inviterer anbragte børn og unge til at besøge danske virksomheder, der producerer frugt og/eller grønt. Besøgene omfatter et indblik i produktionen, høst og håndtering af råvarerne og fælles madlavning.

Grøn Plan startede op i 2017 og er indtil videre planlagt til oktober 2018.

  • +

    HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET?

    Gennem Grøn Plan ønsker vi at styrke de anbragtes kompetencer indenfor ernæring. Denne indsats skal give de anbragte børn og unge bedre forudsætninger for at etablere et selvstændigt og sundt voksenliv. I projektet arbejder vi med følgende målsætninger:

    • Vi vil give anbragte børn og unge lærerige oplevelser, hvor de gennem arbejde i marken og ved køkkenbordet får viden, praktisk erfaring og derigennem forståelse af frugt og grønts vej fra jord til bord.
    • Vi vil introducere sæsonens råvarer: Hvor gror de? Hvornår gror de? Og Hvordan kan de bruges?
    • Vi vil give redskaber og viden i forhold til forskellige tilberedelsesmuligheder af sæsonens råvarer.
    • Vi vil styrke maddannelse, madmod og madglæde til frugt og især grønt.
    • Vi vil øge anbragte børn og unges viden og indtag af frugt og grøntsager og derved styrke deres generelle sundhedstilstand.

     

    Vi ved fra forskningen, at kun halvdelen af alle anbragte børn og unge spiser frugt dagligt (SFI, 2015) og at mange vaner og rutiner i forhold til mad dannes i den tidlige ungdom (Fødevarestyrelsen, 2013). Af disse årsager er projektet relevant.


  • +

    HVEM SAMARBEJDER VI MED?

    Projekt Grøn Plan er udviklet af Børnehjælpsdagen med finansiering af Foreningen Plan Danmark.


  • +

    HVEM ER MÅLGRUPPEN?

    Grøn Plan er målrettet anbragte børn og unge, der bor på institution eller i plejefamilie samt unge, der er i efterværn. Aldersgruppen er fra 6-22 år.


DEL GRØN PLAN MED NETVÆRKET

Grøn Plan i billeder


©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.