5. april 2019, 09:19 Af: Sylvia Blazejowski

Årets Børnehjælpsdag 2019 for hele familien: Slippe duerne og drømmene løs

Søndag den 5. maj 2019 er en hyldest til anbragte børn i Danmark og en festdag med masser af gratis aktiviteter for hele familien i både København og Aarhus.

Årets Børnehjælpsdag 2019 for hele familien: Slippe duerne og drømmene løs

Søndag den 5. maj 2019 er en hyldest til anbragte børn i Danmark og en festdag med masser af gratis aktiviteter for hele familien i både København og Aarhus.
På Årets Børnehjælpsdag 2019 sendes 500 brevduer til vejrs - både i København og Aarhus. Det sker præcis kl. 11:00. Kom forbi Kongens Have eller Rådhusparken - tag hele familie med. Foto: Kim Agersten.

Sæt kryds i kalenderen søndag den 5. maj, kl. 10:30-13:00! Kom til Årets Børnehjælpsdag 2019 i Kongens Have, København og Rådhusparken, Aarhus.

Deltag i sjove aktiviteter – særligt for børn – og hils på Børnehjælpsdagens kendte ambassadører.

I København: mød tv-værten Lisbeth Østergaard, sangerinden Birthe Kjær, skuespilleren Janus Bakrawi og tidl. badmintonspiller Peter Gade. I Aarhus: mød komikeren Karsten Green og rapperen ‘Jøden’.

BEMÆRK: Der er goodiebags til de første 150 fremmødte børn (2-12 år) i hver by!
DET ER GRATIS AT DELTAGE – bare kom!

Glæd dig til følgende aktiviteter:

• Vær med til at sende 500 brevduer til vejrs v/ De danske Brevdueforeninger
• Deltag i konkurrence med dit eget ’due-nummer’ og vind Årsplakat
• Få en gratis ‘drømme-ballon‘ med anbragte børns drømme inden i.
• Deltag i sjove aktiviteter og lege på græsplænen
• Bliv malet i ansigtet med flotte og festlige farver
• Leg med tusindevis af sæbebobler v/ Boblberg.dk
• Mød Troopers for Charity i deres flotte sci-fi-kostumer (kun København)
• Lav et sejt fingerdukkemonster v/ en hemmelig klub (kun Aarhus)
• Design dit eget badge, som kan sættes på tøjet (kun København)

Børnehjælpsdagens Årsplakat bliver offentliggjort på Årets Børnehjælpsdag, den 5. maj.  Den danske illustrator Anna Jacobina Jacobsen har skabt årets smukke motiv med afsæt i ‘håb og drømme’.  Køb plakaten til en særpris under arrangementerne i de to byer.

EN SÆRLIG TAK TIL: De Danske BrevdueforeningerCTI PrintBørnekulturhuset i AarhusTroopers For CharityBoblberg.dk, CastusHasbro, JOE & THE JUICE, Egmont Publishingballongaver.dkFrugtKurven, Ankers Tivolipark, Egekilde, IGO Profil og STREET COFFEE.

OBS: DE TO EVENTS AFLYSES I TILFÆLDE AF HELDAGSREGN!

Hyldest til anbragte børn

Årets Børnehjælpsdag er en hyldest til anbragte børn og udsatte unge, som Børnehjælpsdagen (organisationen) arbejder for – året rundt. Det er børn og unge, der typisk bor i familiepleje eller på børnehjem over hele landet. De fortjener positiv opmærksomhed og støtte i en ofte svær hverdag.

Alle kan være med til at styrke de unge mennesker på deres vej mod et selvstændigt voksenliv.

Årets Børnehjælpsdag er også en fejring af selve organisationen, der fylder 115 år. Busserne kører med flag i København og Frederiksberg kommune i anledning af Årets Børnehjælpsdag, hvilket er en stor ære og tradition. Den allerførste Børnehjælpsdag blev afholdt i 1904, i København.

Læs mere på www.bhd.dk/aarets-boernehjaelpsdag

Galleri
KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.