Anbragte børn og unge i Danmark vil inden længe kunne trække i flotte og farvestrålende sportstrøjer fra alverdens lande.
IT-virksomheden Dell har nemlig opfordret deres medarbejdere i Europa, Mellemøsten og Afrika til at donere en T-shirts fra deres hjemland til Børnehjælpsdagen.
Det velgørende initiativ er sat i værk i forbindelse med Dells store, internationale salgskonference, der finder sted fra 8.-10. marts i Bella Center på Amager. Her vil konferencens deltagere – cirka 3500 medarbejdere – kunne aflevere deres personlige T-shirt-donation i en indsamlingsstand.
Alle de indsamlede T-shirts bliver overrakt til Børnehjælpsdagen, der vil videregive dem til anbragte børn og unge i løbet af året. Det vil blandt andet ske under organisationens arrangementer, der har fokus på fysisk aktivitet.
SE VIDEO: ‘Streetpower’ – aktivitetsdag i Vordingborg
Det er tredje år i træk, at Dell – og virksomhedens medarbejdere – står bag denne type donationskampagne. Sidste år modtog Børnehjælpsdagen således 400 caps og i 2014 blev det til 250 fodbolde!
Flere Dell-medarbejdere har dokumenteret deres indkøb af T-shirt med selfies og historier om trøjerne. Nedenfor ses nogle af donationerne fra de ansatte i Dells østeuroæiske team:
Dell-medarbejder Monika fra Polen (tv) har doneret en trøje fra CWKS Legia Warszawa, der primært er en fodboldklub, men også rummer et væld af andre sportsgrene. David fra Slovakiet (th.) viser en hockey-trøje frem. Den har han valgt at donere, fordi klubben Slovan Bratislav er hans favorit!
Zoltan fra Ungarn (tv.) med en trøje fra det ungarske fodbold landshold, der spiller med i Europamesterskabet i år. I Kroatien har Zlatko også købt en en officiel fodbold t-shirt. Den repræsenterer klubben Dinamo Zagreb!
Jelena fra Serbien (tv.) viser den fodboldtrøje, som hun har valgt at donere. Den kommer fra Red Star Belgrade – en klub, som hun selv har spillet i. Alin fra Rumænien (th.) synes, at ‘samba’ hører til fodbold, så han bakker det velgørende formål op med en basiliansk spillertrøje!