26. marts 2015, 13:53 Af: Sylvia Blazejowski

Angola, Polen eller Holland på hovedet

Dell medarbejdere donerer caps fra hele verden til anbragte børn og unge i Danmark

Angola, Polen eller Holland på hovedet

Dell medarbejdere donerer caps fra hele verden til anbragte børn og unge i Danmark
Børnehjælpsdagens projektleder Ida Lissau Jacobsen med 400 caps, som blev overrakt af Aongus Hegarty, president for Dells landeregion EMEA, og Adam Vieth, adm. direktør i Dell Danmark. Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med Dells årlige salgskonference i Bella Center, den 24.-26. marts 2015.

400 farvestrålende caps fra hele verden blev torsdag den 26. marts overrakt til Børnehjælpsdagen under Dells årlige salgskonference i Bella Center.

De mange kasketter er blevet indsamlet af Dell medarbejdere, som har bragt dem med til konferencen i Danmark fra deres hjemland i Europa, Mellemøsten og Afrika. Børnehjælpsdagen vil hen over sommeren uddele kasketterne til anbragte børn og unge, som bor i en plejefamilie.

”Vi ser frem til glæde børnene med de flotte caps og den autentiske historie, der ligger bag. Tænk, at der er en Dell medarbejder i for eksempel Angola, som har håndplukket, købt og medbragt en kasket til et anbragt barn i Danmark. Det er fantastisk og meget rørende”, fortæller projektleder Ida Lissau Jacobsen fra Børnehjælpsdagen.

Et globalt og personligt bidrag

I 2013 blev Børnehjælpsdagen godkendt af Dells hovedsæde i USA til at modtage støtte gennem IT-virksomhedens velgørenhedsprogram ’Global Giving’, der blandt andet engagerer medarbejderne i frivilligt og humanitært arbejde.

Kasket-indsamlingen er en del af ’Global Giving’ og et godt eksempel på, hvordan Dells internationale medarbejderkræfter kan gøre en forskel for et lokalt, dansk formål.

”Jeg er stolt og glad over, at vi kan overrække så mange kasketter til Børnehjælpsdagen. Jeg er helt sikker på, at det betyder meget for de enkelte medarbejdere at vide, at de bidrager personligt til de anbragte børn på den her måde”, fortæller Adam Vieth, der er adm. direktør i Dell Danmark.

Tags:

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder
Smid en kommentar

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.