16. november 2015, 10:53 Af: Kenneth Tingberg

Anbragte børn får et tøjdyrskram til jul

Igen i år kan kunderne i IKEA Taastrup donere et tøjdyr og sende et kram videre til et anbragt barn i julen.

Anbragte børn får et tøjdyrskram til jul

Igen i år kan kunderne i IKEA Taastrup donere et tøjdyr og sende et kram videre til et anbragt barn i julen.
De ti sjove tøjdyr er designet af børn til børn. Foto: IKEA.

De ti sjove tøjdyr på billedet er designet af børn til børn og sat i produktion af IKEA som led i deres årlige Tøjdyrskampagne.

Fra 8. november 2015 og frem til jul har kunder i IKEA Taastrup mulighed for at købe et af de bløde tøjdyr og give det videre til anbragte børn via opsamlingsbokse i det lokale varehus.

Det er femte år i træk, at Børnehjælpsdagen er den glade modtager af bamserne, som bliver uddelt til anbragte børn i Taastrup og omegn. Det sker blandt andet til en af Børnehjælpsdagens kommende, store julefester.

En julegave der gør stor lykke

Mange anbragte børn oplever ikke julen på samme måde som deres jævnaldrende kammerater fra mere traditionelle familier. For børnene, som Børnehjælpsdagen hjælper, kan julen derimod ofte være forbundet med et stort afsavn – både materielt og følelsesmæssigt.

“Vi har set, hvor stor lykke en pakke med et tøjdyr kan gøre. Vi er meget glade for, at IKEA Taastrup igen i år har valgt at give kunderne muligheden for at donere et tøjdyr til en god sag”, siger Ida Lissau Jacobsen, projektleder i Børnehjælpsdagen.

Skitse til tøjdyrsmonster
"Jeg kan forestille mig, at mange børn vil elske dette hyggelige monster. Tøjdyret er nemt at holde af, og man har lyst til at røre ved det og lege med dets hænder." Sådan skriver den hollandske dreng, der har været med til at designe et af de ti nye tøjdyr. Foto: IKEA:

Både lokalt og globalt

Tøjdyrskampagnen hjælper ikke kun lokale børn. For hvert solgt tøjdyr eller børnebog donerer IKEA Foundation en euro til uddannelse af børn i de fattigste dele af verden. Den globale kampagne foregår i samarbejde med Red Barnet og UNICEF – og i Taastrup kommer den også anbragte børn til gode.

Læs mere om kampagnen og IKEA Foundation

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder
Smid en kommentar

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.