24. november 2015, 15:52 Af: Sylvia Blazejowski

Double med Wozniacki og Kronprinsessen

Anbragte børn var inviteret til en eksklusiv tennis-event for at få smag for (mere) sport og motion i hverdagen

Double med Wozniacki og Kronprinsessen

Anbragte børn var inviteret til en eksklusiv tennis-event for at få smag for (mere) sport og motion i hverdagen
Gruppebillede med anbragte børn, kronprinsessen og Caroline
De anbragte børn sammen med Børnehjælpsdagens protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary og tennisstjernen Caroline Wozniacki. Foto: Kim Agersten.

”Det har været helt vildt i dag! Jeg har aldrig nogensinde troet, at jeg skulle møde Caroline Wozniacki – jeg har jo altid godt kunnet lide at se hende spille! Jeg forstår det slet ikke! Det var ligeså vildt at spille mod Kronprinsessen, hold da op, mand!!”

Det var tæt på, at 16-årige Tobias måtte knibe sig selv i armen. Han var nemlig blandt i alt 22 børn, der i dag fik en helt særlig sportsoplevelse på tennisbanen – først i selskab med den internationale stjernespiller Caroline Wozniacki og siden hen med Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Anledningen var e-Boks’ og Børnehjælpsdagens store tennis-event for anbragte børn, der til hverdag bor på institution eller i plejefamilier. I tre timer fik de unge deltagere mulighed for at snuse til den populære ketsjersport og spille mod Caroline i det indendørs anlæg hos KB Tennis på Frederiksberg.

16-årige Tobias og 13-årige Nicolai hilser på Kronprinsessen og Caroline
16-årige Tobias og 13-årige Nicolai hilser på Kronprinsessen og Caroline. Foto: Kim Agersten.

Rart at få støtte fra andre

Cirka en time inde i programmet ankom Børnehjælpsdagens protektor, H.K.H. Kronprinsesse Mary for at overvære børnenes spil med Caroline – og i øvrigt deltage i tenniseventen. Kronprinsessen valgte i den forbindelse at trække i tennisskoene for at spille double med både Caroline, Tobias og hans kammerat, Nicolai.

”Denne her dag har betydet helt vildt meget for mig. Det er mega fedt at kunne være med til sådan et arrangement. Jeg synes, det er rigtig rart, at der er nogen mennesker, der gider at gøre noget for børn, som ikke lige har det så nemt som alle andre”, sluttede Tobias af, inden han løb ind på tennisbanen igen.

SE VIDEO-INDSLAG: Med Tobias til tennis-event

Det overordnede formål med tennis-eventen var at inspirere de anbragte børn til mere fysisk aktivitet i hverdagen – et fokusområde, som Børnehjælpsdagen har arbejdet målrettet med siden 2006.

Se DR Ultras tv-indslag fra tennis-eventen
Se Billed-Bladet web-indslag fra tennis-eventen

Galleri
KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder
Smid en kommentar

Warning: file_get_contents(https://api.instagram.com/v1/users/self/media/recent/?access_token=1577821777.1677ed0.cfcac27ed57143d5a2158b4ac6c7e0e3&count=9): failed to open stream: HTTP request failed! HTTP/1.1 400 Bad Request in /home/bhd55073/public_html/wp-content/themes/wpbootstrap/footer.php on line 9
©Børnehjælpsdagen 2017. Alle rettigheder forbeholdes.