På Årets Børnehjælpsdag, den 6. maj 2017, hylder vi anbragte børn og udsatte unge i Danmark – blandt andet ved at sende balloner med deres drømmetegninger til vejrs.
Netop anbragte børn og unges drømme er en vigtig hjørnesten i Børnehjælpsdagens arbejde, der med projekt Drømmebanken understøtter og medfinansierer drømme for rigtig mange af de anbragte. Alene i 2017 har Drømmebanken indtil videre opfyldt 32 drømme, mens 87 drømme er godkendt og blot venter på at blive udlevet.
Omend de anbragte børn og unges drømme er af forskellig karakter og beløbsmæssig størrelse, har de dog det til fælles, at de skal leve op til kriteriet om at have indflydelse på børnenes og de unges liv fremadrettet, fx i forhold til sociale og personlige kompetencer, bevægelsesglæde, sundhed, uddannelse eller fritidsinteresser.
Når man lader blikket glide ned over den lange liste af de mange opfyldte drømme fra de senere år, kan man stort set opdele dem i fire kategorier:
Drømme om uddannelse og karrierevalg
Børnehjælpsdagen har gennem de senere år støttet en række drømme for unge anbragte, der har ønsket at styrke deres faglige kundskaber eller afprøve et bestemt fag for at blive bedre rustet til valg af karriere, som eksempel:
Drømme om at styrke en fritidsinteresse
Mange af drømmene handler om at få støtte til at udleve en særlig fritidsinteresse – lige fra tilskud til det rette udstyr til kvalificeret sparring og dygtiggørelse, eksempelvis:
Drømme om at styrke familiebånd og relationer
Mange anbragte har naturligt et ønske om at pleje relationerne til deres familie og/eller andre pårørende – det være sig som fælles aktiviteter, rejser eller familiebesøg. Det er eksempelvis disse drømme:
Drømme om at møde et idol
Nogen gange er de anbragte unges drømme ‘bare’ almindelige teenagedrømme – som det at møde eller opleve en kendt person eller et forbillede. Det har blandt andet ført til disse drømme:
Børnehjælpsdagen samarbejder med fonde og virksomheder, som hjælper os med at opfylde en eller flere drømme. Egmont Fonden har i flere år været den største økonomiske støtte til Drømmebanken gennem programmet ‘En Håndsrækning’.
LÆS OGSÅ: Egmont Fonden giver 8,75 millioner til computere og drømme
Børnehjælpsdagen afholder desuden teambuilding arrangementer i udvalgte virksomheder, hvor medarbejderne opfylder drømme igennem virksomhedens netværk.