4. december 2023, 09:07 Af: Nina Schive

Børnehjælpsdagens (jule)stjerner

Flere hundrede seje foreninger sælger julelodder - og de gør det rigtig godt!

Børnehjælpsdagens (jule)stjerner

Flere hundrede seje foreninger sælger julelodder - og de gør det rigtig godt!

Flere hundrede seje foreninger og skoler sælger lodsedler i Julelotteriet – og de gør det for en god sag!

 

“Hej! Vil du købe et Julelod fra Børnehjælpsdagen og støtte anbragte?”

Med sætningen på rygraden, raske ben, store smil og farve i kinderne, sælger børn og unge lodder i hele Danmark. For hvert solgt lod tænder de et lys for Danmarks anbragte børn og unge og støtter op om fritidslivet og fællesskabet.

 

Anna-Clara og svømmerne fra SYD

Anna-Clara og de andre svømmere fra Svømmeklubben SYD er klar til at sætte rekorder i denne periode – ikke kun under vand men også i Julelotteriet!

De sælger lodder for at give alle lige muligheder for at gå til svømning

 

 

 

To drenge – 60 lodder

Daniel og Emil ifører sig lidt ekstra jule-bling for badmintonforeningen og Børnehjælpsdagen.

Med guld-nissehuer og et bord fuld af godter har drengene indtaget Onsild hallens julegavemarked. De fik solgt tæt på 60 julelodder og viser, man sagtens kan samle en masse penge ind blot to mand.

 

 

 

 

 

Gators går efter guldet

På Amager sælger U11-drengene fra den lokale basketballklub Amager Gators julelodder for at støtte børn, der har det svært.

Drengene er blevet taget godt i mod, når de har trodset vintervejret for at sælge lodder. Pengene, de selv tjener på lodsalget, skal bruges på at deltage i stævner og lave andre sociale ting sammen som hold:

“Vi synes det er vildt sjovt at være til stævner, gå i svømmehallen eller spise sammen. Vi spiller godt, fordi vi er gode venner”, siger drengene, der kommer fra flere forskellige skoler i lokalområdet.

 

Pelle og Albert på tur – så kan Lolland bare komme an!

Strikkede nissehuer, BHD-badges, varme jakker og en lodseddel i hånden – så kan Lolland bare komme an!

Pelle og Albert fra 0. klasse på Østofte Landsbyordning har været ude i den friske luft og solgt julelodder til fordel for anbragte børn og unge.

“Det varmer sådan, når vi er med til at hjælpe børn og støtte fællesskabet både imellem os og i lokalsamfundet”, fortæller forælder Trine Øllegaard, der har været så sød at dele historien med os.

 

 

 

Relaterede nyheder

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.