11. juni 2015, 15:44 Af: Sylvia Blazejowski

IT-støtte til anbragte unge

Hårde pakker skabte begejstring på døgninstiution i Hvidovre

IT-støtte til anbragte unge

Hårde pakker skabte begejstring på døgninstiution i Hvidovre
HR-ansvarlig Rikke Mølbæk og indkøber Lene Martens fra IT-virksomheden, Conscia i Brøndby, var forbi Ungecenter Porten i Hvidovre med de bærbare computere. Foto: Børnehjælpsdagen.

Der var glæde og brede smil på Ungecenter Porten den 10. juni, da repræsentanter fra Børnehjælpsdagen og IT-virksomheden, Conscia, kom forbi med spritnye bærbare, computere til fire anbragte unge.

Computerne var en donation fra Børnenes IT-Fond, som Børnehjælpsdagen administrerer, og som Conscia – siden 2011– har støttet.

Teknologi-donationen er et resultat af medarbejdernes årlige jule-indsamlinger, som virksomheden efterfølgende har doblet op.

Erhvervslivet bakker op

Børnehjælpsdagen har generelt et tæt samarbejde med erhvervslivet, når det handler om at sikre computere til anbragte unge – og dermed styrke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse og skabe sociale relationer.

Udover Conscia, så har blandt andet KMD, TDC, Global Connect, Danske Bank og Avanti People over årene valgt at give økonomisk støtte til Børnenes IT-Fond.

Aktuelt kan 181 anbragte børn og unge, der bor på institution eller er i efterværn, se frem til at modtage en bærbar computer. Børnehjælpsdagen og ’Børnenes IT-Fond’ er nemlig i fuld gang med 2. kvartals uddeling.

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder
Smid en kommentar

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.