7. december 2015, 09:23 Af: Kenneth Tingberg

Anbragte unge udfordret på klatrevæg

To timers udfoldelse på klatrevæg viste, at unge anbragte har masser af mod og gerne tager en fysisk udfordring op.

Anbragte unge udfordret på klatrevæg

To timers udfoldelse på klatrevæg viste, at unge anbragte har masser af mod og gerne tager en fysisk udfordring op.
Instruktør foran bouldervæg
De unge bliver her introduceret til den særlige form for klatring af de dygtige instruktører. Foto: Børnehjælpsdagen.

En decemberdag i 2015 satte Børnehjælpsdagen 21 unge deltagere fra fire østjyske institutioner stævne hos Aarhus Boulders. Her blev de introduceret til den særlige form for klatring, bouldering, af en instruktør og siden sluppet løs til en times ‘fri klatring’.

Klatre-arrangementet var blevet til for at understøtte Børnehjælpsdagens strategi om at styrke de unges mentale og fysiske robusthed. Den strategi blev bogstaveligt talt omsat i både arme og ben på klatrebanen i Aarhus denne dag.

‘Jeg vil bare!’

Hvor andre måske ville tøve lidt foran en høj klatrevæg, der viste de unge drenge og piger et stort gåpåmod allerede fra starten. Og de gav på ingen måde op undervejs.

”Jeg bli’r helt vildt stædig, når jeg ikke kan komme videre til de sidste greb. Jeg VIL bare kunne det!”, som en af de unge drenge på 15 år sagde.

Projektleder Iben Sundtoft Poulsen fra Børnehjælpsdagen var selv med til at iagttage, hvor meget de unge turde kaste sig ud i – selv de svære klatrebaner..”Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi har sendt nogle børn ud af døren med en følelse af et stort mod, lige til at tage med i livsrygsækken”, udtaler hun.

Unge på klatrevæggen
Her ses de unge i aktion på klatrevæggen - modige og stædige. Foto: Børnehjælpsdagen.

FAKTA om Bouldering

Bouldering er en ren form for klatring. Her er du man forstyrret af reb og andet klatregrej. Når man boulder, klatrer man på mindre vægge, over madrasser. Bouldering handler om at løse avancerede problemstillinger alene, eller sammen med venner. For at klatre et problem, er man tvunget til at tænke ud af boksen og koordinere et kreativt bevægelsessæt.

Tak til Egekilde for at sponsorere vand og Aarhus Boulders for at give rabat på entréen og frit udlån af klatresko.

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder
Smid en kommentar

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.