29. januar 2020, 11:59 Af: Sylvia Blazejowski

UNGDOMSVÆRN 2019: Elever på Ølstrup Friskole bedst til at støtte anbragte børn

Mere end 500 grundskole-elever har ført kampagne til fordel for Børnehjælpsdagens arbejde i efteråret 2019. Nu er de 17 elever bag den bedste kampagne blevet hyldet.

UNGDOMSVÆRN 2019: Elever på Ølstrup Friskole bedst til at støtte anbragte børn

Mere end 500 grundskole-elever har ført kampagne til fordel for Børnehjælpsdagens arbejde i efteråret 2019. Nu er de 17 elever bag den bedste kampagne blevet hyldet.
Eleverne fra 5.-7. klasse på Ølstrup Friskole har vundet Ungdomsværn 2019. Klassens vinderkampagne blev afsluttet før jul, mens selve overrækkelsen af diplom og præmie fandt sted den 28. januar på skolen. Foto: privat.

5.-7. klasse på Ølstrup Friskole i Ringkøbing kan kalde sig vindere af Børnehjælpsdagens skoleprojekt Ungdomsværn 2019. De har nemlig skabt den bedste pr- og indsamlingskampagne til fordel for anbragte børn og unge i Danmark – blandt i alt 25 klasser, der har deltaget i projektet på landsplan.

I alt har 17 elever på tværs af de tre årgange (der har fungeret som én stor klasse) indsamlet 14.790 kroner til Børnehjælpsdagens arbejde gennem deres kampagnearbejde.

SE OGSÅ: Friskole-elevernes kampagne online

Mere konkret har eleverne solgt muleposer samt afholdt en stor julebanko-aften for alle byens borgere – med støtte fra lokale sponsorer. Dertil har eleverne sikret en masse synlighed, både online og offline, f.eks. via en kampagneside på Facebook samt en flot omtale i Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

“Eleverne fra Ølstrup Friskole vinder på grund af deres flotte resultater inden for de tre områder, som vi vurderer – nemlig indsamling, event og reklame. Det er altså ikke nok at indsamle flest penge, det handler også om at skabe en vellykket event samt gøre omverdenen opmærksom på, at anbragte børn i Danmark fortjener støtte”, fortæller Børnehjælpsdagens projektleder Sylvia Emilia Blazejowski.

Elevernes kampagne tog afsæt i en stor banko-aften for borgerne i Ølstrup. I den forbindelse havde eleverne også indhentet et væld af sponsorpræmier, blandt andet et weekendophold. Foto: privat.

Tæt på en ægte anbringelseshistorie

Udover at sætte et velfortjent fokus på de anbragte børn, så har Ungdomsværn også skabt værdi for eleverne selv. Gennem projektforløbet har eleverne arbejdet i grupper – på tværs af klassetrinene. Alle har løftet i flok og bidraget med personlige kompetencer, netværk og kreative idéer.

“Vi er blevet meget bedre til at arbejde sammen, fordi vi har lavet det hele sammen. Det betyder også, at vi har lært hinanden bedre at kende. På den måde har det været rigtig godt. Vi har selvfølgelig også lært en masse om at hjælpe andre – og at det giver en god følelse indeni”, forklarer Cecilie og Lucas, der begge går i 5. klasse.

LÆS OGSÅ: Unge deler deres anbringelseshistorier

Elevernes forståelse for anbragte børns vilkår er blevet styrket af, at de – som en del af forløbet – har fået besøg på skolen af en tidligere anbragt ung; Sabine. Hun har fortalt om ‘det er at være anbragt’ samt hvordan man i hverdagen, f.eks. som skoleelev, kan støtte børn, der bor uden for hjemmet.

5.-7. kl. på Ølstrup Friskole har modtaget 10.000 kroner til klassekassen for deres vinder-kampagne!

Eleverne har solgt disse muleposer til 50 kroner stykket. Motivet er tegnet af anbragte børn, og selve poserne samt tryk er delvist sponsoreret af Bording Danmark. Foto: privat.

En lang række lokale virksomheder har støttet eleverne på Ølstrup Friskole med produktsponsorater. Foto: privat.

SAMLET RESULTAT: 185.000 kroner til Børnehjælpsdagens arbejde

I alt har 25 klasser fra hele landet deltaget i Børnehjælpsdagens skoleprojekt Ungdomsværn 2019. Alle klasserne har lavet en pr- og indsamlingskampagne til fordel for anbragte børn og unge i Danmark.

De 25 klasser har indsamlet i alt ca. 185.000 kroner til Børnehjælpsdagens arbejde. Nedenfor ses de enkelte klassers indsamlingsbeløb, der omfatter salg af muleposer, indtægter ved events, privatdonationer mv.

  • Carolineskolen, 5.kl. (Østerbro): 981,18 kroner / 16.680 kroner
  • Ølstrup Friskole, 5.-7.kl. (Ringkøbing): 870 kroner / 14.790 kroner
  • Kværs Idrætsfriskole, 6.-8. kl. (Gråsten): 863,61 kroner / 12.090,50 kroner
  • Engelsborgskolen, 8.E. (Kgs. Lyngby): 768,38 kroner / 15.367,55 kroner
  • Amagerskolen, 6.A. (Skjern): 663,36 kroner / 16.584 kroner
  • Signaturskolen, 6.A. (Tjæreborg): 556,03 / 10.754 kroner
  • Østskolen, afd. Rollo, 9. kl. (Faxe): 546,63 kroner / 4.373 kroner
  • Signaturskolen, 6.B. (Tjæreborg): 545,73 kroner / 10.914,50 kroner
  • Møldrup Skole, 8.B. (Møldrup): 407,77 kroner / 9.378,63 kroner
  • Østskolen, afd. Rollo, 7.A. (Faxe): 383,64 kroner / 7.672,80 kroner
  • Oure Friskole, 6.-9. kl. (Oure): 360,84 kroner / 10.103,50 kroner
  • Møldrup Skole, 8.A. (Møldrup): 326,30 kroner / 7.178,63 kroner
  • Møldrup Skole, 7.A. (Møldrup): 306,93 kroner / 6.138,63 kroner
  • Vigerslev Alle Skole, 5.V. (København): 306,13 kroner / 7.041,10 kroner
  • Sjælsøskolen, 7.D. (Birkerød): 285,72 kroner / 7.143 kroner
  • Sjælsøskolen, 7.A. (Birkerød): 261,15 kroner / 6.267,50 kroner
  • Frydenstrandskolen, 7. kl. (Frederikshavn): 259,71 kroner / 1.818 kroner
  • Sjælsøskolen, 7.C. (Birkerød): 259,19 kroner / 6.739 kroner
  • Møldrup Skole, 7.B. (Møldrup): 220,93 kroner / 4.418,63 kroner
  • Sjælsøskolen, 7.B. (Birkerød): 200,38 kroner / 5.009,50 kroner
  • Grønnevang skole, 7.U. (Hillerød): 189,21 kroner / 4.541 kroner
  • Provstegårdskolen, 6.C. (Odense): 142,73 kroner / 3.140 kroner
  • Grønvangskolen, 10. kl. (Vejen)63,57 kroner / 890 kroner
  • Stormarkskolen, 6.C. (Nakskov): 52,36 / 1.413,75 kroner
  • Stormarkskolen, 6.D. (Nakskov): 51,92 / 1.453,75 kroner

Tallene angiver: indsamlingsbeløb pr. elev i klassen / total indsamlingsbeløb for klassen. Den klasse, der har gjort det bedst i forhold til indsamling, har det højeste indsamlingsbeløb pr. elev i klassen.

STOR TAK TIL ALLE KLASSER FOR DEN FLOTTE INDSATS!

Vil din 5.-10. klasse deltage i Ungdomsværn 2020?
Kontakt projektleder Sylvia Emilia Blazejowski på mail: sb@bhd.dk

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.