30. juli 2017, 15:59 Af: Sylvia Blazejowski

1,4 millioner kroner til Empower4U

Med en flot donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond lancerer Børnehjælpsdagen et nyt projekt, der styrker anbragte unges mentale robusthed, så de får en bedre overgang til voksenlivet

1,4 millioner kroner til Empower4U

Med en flot donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond lancerer Børnehjælpsdagen et nyt projekt, der styrker anbragte unges mentale robusthed, så de får en bedre overgang til voksenlivet
Empower4U. Foto: Colourbox.
40 anbragte unge kan se frem til at deltage i Børnehjælpsdagens nye projekt 'Empower4U', der skal gøre dem mere mentalt robuste og parate til voksenlivet. Foto: Colourbox.

Børnehjælpsdagen har modtaget en flot donation på 1,4 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til et nyt innovativt lærings- og udviklingsforløb; ‘Empower4U’.

Børnehjælpsdagen har udviklet Empower4U, der har til formål at styrke udsatte, anbragte unge, så de bliver mere robuste i overgangen fra anbragt til egen tilværelse. Projektet involverer 40 unge, et mentorkorps samt metoder til accelereret indlæring i et oplevelses- og kropsorienteret program.

True North, der er en dansk lærings- og udviklingsvirksomhed, er samarbejdspartner i projektet.

Mere mental robusthed 
‘At stå på egne ben’ indebærer ofte store udfordringer for projektets unge, der i mange tilfælde har haft ustabile og skiftende opvækstbetingelser. Empower4U sigter derfor især på at styrke de unges mentale robusthed, som kan forbedre deres tro på egne evner og livsduelighed generelt.

Med denne indsats ønsker Børnehjælpsdagen i sidste ende, at de unge får bedre forudsætninger for at kunne klare sig i egen bolig, at gennemføre en uddannelse og/eller at få et arbejde.

“Mange anbragte unge er udfordret og skrøbelige i overgangen til deres voksenliv. Derfor er det nødvendigt, at de får støtte på forskellig vis. Med Empower4U vil vi i høj grad arbejde med de unges personlige og sociale kompetencer, der spiller ind på den mentale robusthed, som vi ønsker at styrke”, udtaler Børnehjælpsdagens direktør Ina Thorndahl.

“Vi er dybt taknemmelige for, at den A.P. Møllerske Støttefond vil sikre det økonomiske fundament i Empower4U, og vi glæder os meget til at samarbejde med True North om projektets indhold”, afslutter hun.

Specialdesignet kompas. Foto: True North.
True North er Børnehjælpsdagens samarbejdspartner og bidrager blandt andet med specialdesignede 'kompasser' i organiseringen af læringen i Empower4U. Foto: True North.

Børnehjælpsdagen har specialviden og erfaringer med anbragte unge som målgruppe, mens True North har specialiseret sig inden for intensive læringsforløb for unge. Empower4U forener således de to parters faglighed, kompetencer og viden i et unikt projektdesign tilpasset målgruppen af udsatte/anbragte unge.

Empower4U vil blive effektueret med det første hold af 40 unge i løbet af efteråret 2017.

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.