12. juni 2017, 11:55 Af: Sylvia Blazejowski

FÆLLES FOLKEMØDE 2017: Tre skarpe til Børnehjælpsdagens direktør

Ina Thorndahl, der er direktør i Børnehjælpsdagen, giver svar på spørgsmål i forbindelse med årets Folkemøde på Bornholm

FÆLLES FOLKEMØDE 2017: Tre skarpe til Børnehjælpsdagens direktør

Ina Thorndahl, der er direktør i Børnehjælpsdagen, giver svar på spørgsmål i forbindelse med årets Folkemøde på Bornholm

Folkemødet på Bornholm ruller af stablen den 15.-18. juni i Allinge. Børnehjælpsdagen, der er at finde i stand J18, har naturligvis fokus på at bringe anbragte børn og udsatte unge på dagsorden – og ikke mindst de væsentlige ressourcer og potentialer, som kan bidrage til, at de unge mennesker får et godt, selvstædigt voksenliv.

Børnehjælpsdagen deltager i Folkemødet sammen med Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Lær for Livet, Plejefamiliernes Landsforening (PLF) og Projekt Netværket. Ina Thorndahl, direktør i Børnehjælpsdagen, fortæller her om samarbejdet og de aktuelle temaer:

Hvilken værdi har det, at I er fem parter, der er gået sammen på Folkemødet 2017?

“Gennem vores partnerskab slutter vi faktisk ring omkring det anbragte barn eller ung. Døgninstitutionerne og plejefamilierne er repræsenteret af henholdsvis FADD og PLF, folkeskolen og den faglige læring på uddannelsesstederne er repræsenteret kva Lær for Livet, og så står vi – Børnehjælpsdagen – samt Projekt Netværket for den personlige læring, som blandt andet handler om at styrke de unge menneskers mentale og fysiske robusthed. Det betyder, at vi simpelthen når hele vejen rundt et anbragt barn. Det, synes jeg, har ekstremt stor værdi, og det er virkelig unikt.”

Hvad er områdets vigtigste brændpunkt lige nu?

“Et af de vigtigste brændpunkter er min optik, at kommunerne ikke har nok ressourcer og fokus på kontinuerlige handleplaner, der vedrører den nærmeste fremtid for det enkelte anbragte barn. Handleplanerne bliver ikke ajourført tit nok, som serviceloven egentligt tilsigter – og de bliver ikke kommunikeret ud til alle omkring barnet. Det er rigtig uheldigt. For børnene er konsekvensen, at de bliver mere usikre og utrygge. For fagpersonalerne betyder det, at man – efter bedste intentioner – arbejder ”skævt” i forhold til, hvad der vil være bedste for barnet, bl.a. fordi ikke alle har samme viden. Opdaterede handleplaner er med andre ord et af de vigtigste styringsredskaber, som også vi – Børnehjælpsdagen – kan understøtte i vores arbejde med at styrke de anbragte børn og unge.”

Hvorfor sætte fokus de unge menneskers ressourcer og potentialer?

“Der er evidens for, at hvis man fremhæver et menneskes potentialer og muligheder, så får man et helt andet positivt udviklingsforløb i forhold til, hvis man kun har fokus på problemerne. Det gælder uanset, om man er anbragt eller ej. Derfor mener jeg også, at vi i forhold til anbragte børn og unge skal starte med at se på deres potentialer, udviklingsmuligheder og alle de ressourcer, som de rummer – i stedet for tage udgangspunkt i deres udfordringer og problemer. I Børnehjælpsdagen har vi god erfaring med at bygge videre på børnenes personlige styrker, talenter og drømme – og vi oplever gang på gang, at børnene ”vokser”, dvs. de får større selvværd og selvtillid. I sidste ende kan de meget mere, end de selv – og især deres omgivelser – tror, er muligt.”

 

På Folkemødet 2017 står Børnehjælpsdagen bag to egne events med deltagelse af bl.a. professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen og seniorforsker Mette Lausten, SF. Læs mere om programmet her.

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder

©Børnehjælpsdagen 2017. Alle rettigheder forbeholdes.