I de kommende måneder går tusindvis af lokale forenings- og skolebørn på gaden med Børnehjælpsdagens traditionsrige Lillebror Lotteri. Fra den 17. marts til 16. maj 2016 kan du således for en rund 20’er skrabe dig til flotte gevinster, mens du hjælper børn i dit lokalområde.
Bor du i Rødekro eller omegn, vil du allerede nu kunne købe lodder hos velgørende sælgere. Her er 20 unge ryttere fra Sydjysk Rideklub nemlig gået i gang med Lillebror Lotteriet fra dag ét.
“Det er nødvendig for vores forening at søge penge uden for budgettet ved hjælp af fx lotterier. Denne gang skal pengene gå til at reetablere vores udendørs ridebane”, fortæller Lilian Dall, som selv er rytter og med i rideklubbens bestyrelse.
“Jeg ved, at det også betyder noget for børnene fra rideklubben, at de hjælper andre børn”, fortsætter hun. “Derfor forventer vi også, at de unge ryttere bliver godt taget imod, hvor de kommer rundt”.
Foreninger, idrætsklubber og skoleklasser kan stadig nå at tilmelde sig Lillebror Lotteriet som sælgere. Det er muligt at tilmelde sig i hele lotteriets salgsperiode (17. marts til 16. maj 2016). Der er fuld returret af usolgte lodder, så den eneste omkostning, man har, er ved returnering af usolgte lodder.
Gå direkte til tilmeldingssiden for Lillebror Lotteriet 2016 her