Covid19-pandemien har haft store konsekvenser for mange udsatte og anbragte børn og unge, der forvejen befinder sig i en sårbar situation. Den mentale sundhed og trivsel har været – og er fortsat – under pres. Derfor er det vigtigt, mere end nogensinde, at styrke de unge mennesker både personligt og socialt.
Alle de udfordringer, som pandemien har medført, skal italesættes. Det skal det gode til gengæld også. Som bekendt kan enhver krise eller modgang medføre positiv forandring, vækst, perspektiv og nytænkning.
På den baggrund har Børnehjælpsdagens unge ambassadører sat sig for at finde “gaven i Corona-lorten”. De er i alderen 18-29 år og har alle en anbringelsesbaggrund. En række af unge ambassadørerne giver her et indblik i, hvordan pandemien har påvirket deres liv og hverdag – på en positiv måde:
“Jeg er begyndt at reflektere mere over mit liv og min fremtid. Jeg har fået en ny hobby i hækling. Jeg har tilbragt mere tid med mine bedsteforældre, da jeg har haft online undervisning. Derfor kunne logge på hjemme hos dem. Jeg har tilbragt tid med kæresten på anden vis, da vi skulle være lidt kreative i form af nye ideer til aktiviteter. Vi kunne jo ikke bare lige tage i biffen eller ud og spise, så der blev nytænkt”.
“Jeg har oplevet, at presset på, at man f.eks. hele tiden skal gå ud i byen, er fjernet. Jeg har kunnet holde mig til mine nære relationer. Jeg har ikke behøvet at tænke for meget på det sociale. Det har været positivt for mig”.
“Jeg har haft tid til at reflektere over mig selv, og hvad jeg vil med min fremtid. Jeg har fået indsigt i, at jeg skal passe noget mere på mig selv og følge mit hjerte. Jeg skal fylde min tid ud med det, som jeg har lyst til og ikke tænke så meget over, hvad andre forventer af mig. Jeg er også kommet tættere på min familie og venner. Vi har haft meget mere tid til hinanden. Jeg har fundet ud af, at jeg altid har dem, når jeg har allermest brug for dem. Samtidig er jeg blevet hærdet lidt. Jeg begyndt at lære at kunne være alene hvilket er godt, da jeg har fået en lejlighed. Jeg har også lært hvornår og hvordan, jeg kan være sammen med andre”.
Min “gave i lorten” er, at jeg har haft fuldt fokus på at gennemføre min uddannelse, uden nogle afbrydelser. Der har ikke været et pres på, at jeg skulle have overskud til at være en del af flere forskellige ting. Det har været en ny oplevelse. Specielt når man er så introvert, som jeg er.
Jeg har erfaret hvor vigtigt, det er at have fokus på at kunne slappe af i sit eget selskab – selvom, man er ekstrovert. I forhold til mit studie har jeg erfaret hvor meget, det betyder at være fysisk til stede i et ‘rum’ eller i et lokale. Det giver et mindset, som er rettet imod læring.
For første gang i mit liv har jeg haft et skoleforløb uden, at jeg har været i problemer med lærer eller at jeg selv er kommet med dumme bemærkninger eller, at jeg er blevet dømt for at være en del af anbringelsesmiljøet. Det lykkes mig at få elevplads hos det bureau, som jeg ønskede at komme i lære hos. Det er lykkedes på trods af, at Corona har gjort det svært at få elevplads. Jeg er blevet mere positiv, og er blevet bedre til at kæmpe for de drømme og ønsker, som jeg har i livet. Udover det, jeg har fundet mere ro i mig selv og lært mig selv bedre at kende.
Min gave i lorten er, at jeg har lært hvor meget, jeg kan presse mig selv mentalt. Under Covid 19-pandemien har jeg stor set ikke lavet andet end at arbejde. Så ja – det er en gave i en lort, for man skal igennem meget, før man ser gaven, som i denne sammenhæng er personlig mental udvikling.
“I Børnehjælpsdagen tager vi afsæt i positiv psykologi og PERMA-modellen. Det er grundlaget for alt vores arbejde med at styrke anbragte børn og udsatte unge. Vi styrker blandt andet de unge mennesker i at udfolde deres potentialer og ressourcer, herunder at se muligheder i stedet for begrænsninger – samt at se lysere på fremtiden. Denne strategi har vist sig at lykkes, blandt andet gennem vores indsats EMPOWER4U->DRØMMEJOB, der styrker nuværende og tidligere anbragte unge til voksenlivet. Over 90% af de unge, som har deltaget i denne indsats, er enten kommet i uddannelse eller beskæftigelse.
Der er ingen tvivl om, at mange unge har brug for konkret støtte i kølvandet på Covid19 – f.eks. for at afhjælpe ensomhed, angst eller depression. Vi skal imidlertid ikke kun fokusere på udfordringerne. Det er utroligt vigtigt, at vi forfølger de positive oplevelser og refleksioner, som mange unge også har haft – og som bidrager til glæde, optimisme, håb og taknemmelighed. Disse følelser er i sig selv med til at øge trivslen hos den enkelte”.