21. oktober 2016, 09:12 Af: Sylvia Blazejowski

Gensyn med Caroline Wozniacki

e-Boks og Børnehjælpsdagen står igen i år bag en stor tennis-event for anbragte børn og unge

Gensyn med Caroline Wozniacki

e-Boks og Børnehjælpsdagen står igen i år bag en stor tennis-event for anbragte børn og unge
Caroline Wozniacki tager selfie med anbragt unge pige
Caroline Wozniacki tager selfie med anbragt unge pige til Børnehjælpsdagens tennis-event i 2015. Foto: Kim Agersten.

Den internationale stjernespiller Caroline Wozniacki deltog sidste år i en stor tennis-event sammen med 22 anbragte børn og unge. Det var én stor succes, der nu bliver gentaget, tirsdag den 25. oktober.

I år får 25 unge deltagere, der enten bor i familiepleje eller institution, mulighed for at prøve kræfter med den populære sportsgren. Caroline vil blandt andet guide tennisspillet og dele ud af sine mangeårige erfaringer.

LÆS OGSÅ: Caroline gav Andreas mod på tennis

Formålet med eventen at inspirere de anbragte børn og unge til mere fysisk aktivitet i hverdagen – og herunder at øge motivationen hos de børn, som allerede går til tennis eller har udvist interesse for at komme i gang.

“Anbragte børn mangler generelt positive erfaringer med fysisk aktivitet, der kan have stor betydning for deres trivsel, læring og sociale liv. Vi arbejder derfor strategisk med at inspirere børnene til at bevæge sig mere, herunder at dyrke idræt i fritiden. Vi er i den forbindelse dybt taknemmelige for, at Caroline Wozniacki og hendes sponsor, e-Boks, vil stille op igen – og vise børnene en mulig vej til et aktivt fritidsliv”, udtaler Børnehjælpsdagens direktør, Ina Thorndahl.

Caroline i dyst med anbragt unge pige
Caroline Wozniacki slår et slag for den gode sag i en dyst mod de et af anbragte børn, der deltog i tennis-eventen i 2015. Foto: Kim Agersten.

Gensynsglæde og inspiration

Sidste års møde med børnene og de unge var en helt særlig oplevelse for Caroline, der nu ser frem til et gensyn på tennisbanen. Halvdelen af de børn, der deltager i år, var nemlig også med i 2015.

“Jeg havde sidste år fornøjelsen af at møde 22 anbragte børn og spille tennis med hver og én. Det var en ganske særlig dag. At blive mødt med så meget glæde og positive tilbagemeldinger har gjort et stort indtryk på mig. Jeg er derfor rigtig glad for, at jeg sammen med e-Boks og Børnehjælpsdagen kan gentage sidste års succes. For mig er det vigtigste ved denne dag, at jeg kan sprede glæde blandt børnene, og forhåbentligt går de hjem med lysten til at kaste sig ud i en sportsgren. Hvis det blev tennis, ville det da være ekstra sjovt,” siger Caroline Wozniacki.

Også hos Carolines danske sponsor e-Boks ser man frem til den kommende tennis-event, der bliver afholdt i KB Tennis på Frederiksberg.

“Vi glæder os over, at vi igen i år kan bringe Caroline og anbragte børn sammen om tennis og forhåbentlig ikke bare give børnene en helt særlig idrætsoplevelse, men også anspore dem til mere fysisk aktivitet efter mødet med Caroline. Hos e-Boks har vi gennem mange år støttet aktiviteter i idrættens verden, fordi vi gerne vil tage et ansvar og bakke op om et aktivt liv med motion. Og det er det initiativet handler om her”, siger Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks.

BEMÆRK:
Der er tale om et lukket arrangement. Alle deltagerpladser er besat.

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder
Smid en kommentar

Warning: file_get_contents(https://api.instagram.com/v1/users/self/media/recent/?access_token=1577821777.1677ed0.cfcac27ed57143d5a2158b4ac6c7e0e3&count=9): failed to open stream: HTTP request failed! HTTP/1.1 400 Bad Request in /home/bhd55073/public_html/wp-content/themes/wpbootstrap/footer.php on line 9
©Børnehjælpsdagen 2017. Alle rettigheder forbeholdes.