For andet år i træk får Børnehjælpsdagen støtte gennem Jewelry for a good cause, hvor otte kendte danskere hver især har designet et velgørende smykke. Denne gang er det den internationalt anerkendte makeup-artist Nicci Welsh, der har peget på Børnehjælpsdagen. Hun har skabt en halskæde med tre fine vedhæng med stor symbolik.
Nicci Welshs har haft de anbragte børn og unge i tankerne, da hun lavede sit smykkedesign: ”Idéen er, at de unge mennesker skal føle sig beskyttet og føle, at de har ubegrænsede muligheder for at udvikle sig – ikke blot i Danmark, men også på verdensplan. Samtidig skal de vide, at de selv kan ændre deres livsmønster i den retning, de ønsker”, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Nicci Welsh designer halssmykke til fordel for Børnehjælpsdagen
Salget af halssmykket er åbnet 23. august og kan købes på Jewelry by AD’s hjemmeside: jewelrybyad.com Prisen er 599 kroner, hvoraf 100 kroner går til Børnehjælpsdagens arbejde med at styrke anbragte børn og udsatte unge, der enten bor på et børnehjem eller hos en plejefamilie i Danmark.
Nicci Welsh er født i England, men har boet mange år i Danmark.
Hun driver i dag Nicci Welsh Makeup Academy på Frederiksberg, hvor det er muligt at tage en uddannelse som professionel makeupartist.
Nicci arbejder internationalt og har stylet mange kendte personligheder, for eksempel Paris Hilton, Nora Jones, Robbie Williams, Aura og Nick & Jay.
Tidligere har Nicci været på skærmen som stylist i det danske ungdomsprogram ’Puls’.
Nicci brænder for at inspirere, motivere og give andre mulighed for skabe den karriere og det liv de drømmer om.
Jewelry for a good cause engagerer hvert år kendte danskere til at designe et smykke til fordel for en velgørende sag eller organisation.
Idékvinden bag Jewelry for a good cause er den danske smykkedesigner Annemette Djernæs, der ejer Jewelry by AD.
Sidste år var sangerinden Szhirley blandt de kendte deltagere. Hun designede et halssmykke til fordel for Børnehjælpsdagen. Vedhænget havde form som en drømmefanger.
Børnehjælpsdagen modtog 30.032 kroner via Jewelry for a good cause 2016 og salget af Szhirleys drømmefanger.
LÆS OGSÅ: Szhirleys drømmefanger sikrer 30.032 kroner til Børnehjælpsdagen