10. maj 2021, 07:53 Af: Sacha Vernstrøm Prosberg

Sådan styrker vi anbragte børn og udsatte unge efter Corona

Interview med Børnehjælpsdagens direktør Ina Thorndahl i TV2 News i forbindelse med Årets Børnehjælpsdag den 2. maj 2021

Sådan styrker vi anbragte børn og udsatte unge efter Corona

Interview med Børnehjælpsdagens direktør Ina Thorndahl i TV2 News i forbindelse med Årets Børnehjælpsdag den 2. maj 2021
Ina Thorndahl giver Børnehjælpsdagens bud på, hvordan vi bedst styrker udsatte børn og unge børn i kølvandet på Corona-pandemien. Interview i TV2 News den 2. maj 2021. Foto: Børnehjælpsdagen

Sådan hjælper vi børn og unge igennem genåbningen

Hvad har anbragte børn og unge brug for under genåbningen efter corona nedlukningerne?

Børnehjælpsdagen har mere end 20 års erfaring i arbejdet med anbragte børn og unge i Danmark. Vi møder mellem 6.500-9.700 anbragte børn og udsatte unge, der har været anbragt årligt i forbindelse med vores indsatser og alt vores arbejde er evidensbaseret.

Vi har identificeret følgende elementer, som vi vil styrke målgruppen med i forhold til de udfordringer nedlukningen har skabt, bl.a. ensomhed, magtesløshed, mangel på tro på fremtiden og alt for lidt socialt samvær og relations-pleje. Det der skal fokus på er følgende:

Vi skal:
–  Genskab og styrk relationer. Alle har nogen, de enten ikke har set eller kun har set meget lidt det sidste år.
Masser af socialt samvær. Gode oplevelser, fælles aktiviteter –prioritering af at lege og le sammen. Mennesket er ikke skabt til at være isoleret. Børn og unge har ekstra meget brug for det, idet de i børneårene netop lærer relationsdannelse og dannelse i socialt samvær.
– Fokus på optimisme. Sæt skub i drømmene, få håbet i spil, se på det positive i den tid, vi går i møde og italesæt alt det positive – der er altid en ”gave i lorten”, som Børnehjælpsdagens ambassadør Peter Mygind kalder det.
Genskab en (ny) normalitet. Skab en stabilitet i den hverdag, som barnet eller den unge er i. Der har været ufatteligt mange skift for alle det sidste år, med hjemmeundervisning ikke møde i skole/børnehave, kun at være udenfor i skolen osv.
Fokus på læringstab. Der kan være et tab, som er sket mens der var hjemmeundervisning. Mange har en del, der skal indhentes, men nogle har også haft nemmere ved koncentration og læringsfokus ved at modtage læringen hjemme.
Tal om corona med dit barn/ung. Lad barnet/den unge fortælle om hvordan netop de har oplevet pandemien og alle dens følgevirkninger. Skab refleksionen i den gode dialog, der samtidig bearbejder det, der er oplevet (angsten, ensomheden, magtløsheden) og brug det som et afsæt til den positive tilgang til fremtiden.

 

Hør også vores direktør Ina Thorndahls beskrivelse af hvad der er behov for i det interview hun gav på TV2 News i søndags. (Kræver TV2 login)

For at se interviewet KLIK HER  

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.