Det er langt fra alle børn, som forbinder julen med noget positivt. For de børn, der er anbragt uden for hjemmet, kan det være en tid med stort afsavn, fordi familien er splittet eller pengene er små.
Derfor har Børnehjælpsdagen en lang tradition for at afholde julefester med fokus på nærvær, samvær, positive følelser og en masse flotte gaver. I år er højtiden blevet markeret otte forskellige steder i landet – og mere end 650 anbragte børn og unge har dermed fået mulighed for at deltage i en af de magiske julefester.
En lang række af Børnehjælpsdagens ambassadører og kendte venner er med til julefesterne for at sikre den gode stemning. De deler ud af krammere, knus, gaver og hygger om de unge mennesker, som alle bor på institution.
“Ved fælles indsats skaber vi gode minder og traditioner for børnene – mange af dem kommer igen år efter år. De bliver set, hørt, anerkendt og tanket op med en masse gode oplevelser, som de kan leve højt på i lang tid. I et større perspektiv handler det om at styrke de unge mennesker og gøre dem mere robuste på en tid af året, som kan være rigtig svær”, forklarer projektleder Ida Lissau Jacobsen fra Børnehjælpsdagen.
Et vigtigt element i julefesterne er også at give børnene kulturel læring. Derfor er det helt bevidst, at festerne bliver afholdt på danske museer og kulturinstitutioner, som blandt andet bidrager med spændende omvisninger.
Julefesterne bliver realiseret med økonomisk støtte fra fonde og sponsorer. I 2018 har Børnehjælpsdagen modtaget en flot donation til julefesterne på 550.000 kroner fra Poul Due Jensens Fond.
En stor tak til følgende kulturinstitutioner og museer for faciliteter og mandskab til julefesterne:
Tak til de samarbejdspartnere, der har sponseret og leveret mad til julefesterne:
Tak til alle vores ambassadører og kendte venner, som var med i 2018:
Ambassadører:
Kendisser:
Tak til vores gavesponsorere og samarbejdspartnere: