26. december 2023, 11:52 Af: Nina Schive

Drømmen om en violinbue

Fra første toner på violinen til drømmen om en solo-violiniststol, Katrines rejse viser vigtigheden af det rette udstyr for musikalsk vækst. Med støtte fra Drømmebanken genopliver hun sit musikalske kald med håbet om nye højder.

Drømmen om en violinbue

Fra første toner på violinen til drømmen om en solo-violiniststol, Katrines rejse viser vigtigheden af det rette udstyr for musikalsk vækst. Med støtte fra Drømmebanken genopliver hun sit musikalske kald med håbet om nye højder.
Ung kvinde spiller violin

Allerede som seks-årig greb Katrine violinen for første gang, og tonerne begyndte at strømme ud. Gennem strengenes vibrationer og sit fingerspil, fandt hun en stemme, der resonerede med hendes egen unikke historie.

Hendes musikalske rejse har været i konstant stigning. Hvad der startede som en hyggelig fritidsaktivitet endte med en plads i Talentakademiet Storstrøm som 12-årig og nu som del af 1. violinist-gruppen i Sankt Annæs Symfoniorkester.

Så da Katrines violinbue, en gave fra hendes mor, blev totalskadet, sendte hun et ønske til Drømmebanken om en ny.

 

DET RIGTIGE UDSTYR ER ALFA OG OMEGA

I musikkens verden er det rigtige udstyr alfa og omega for en lovende karriere, og for Katrine, der drømmer om solo-violinist stolen i et symfoniorkester parallelt med sin sygeplejerskeuddannelse, blev dette afgørende.

”En manglende violinbue sætter min musikalske udvikling på pause. Jeg studerer til sygeplejerske ved siden af musikken, og mit beskedne rådighedsbeløb rækker desværre ikke langt. På mit niveau køber man violinbuen hos en violinbygger, der tilpasser den helt rigtige bue til mig”, fortæller Katrine.

I takt med Katrines vækst som violinist stiger hendes tillid til sine evner og det talent, der blev vakt til live i hendes barndom. Med støtte fra både Drømmebanken og Wolfgang Schmidt fra Strygersiden Violin får hun igen lov til at lade sine fingre glide over violinstrengene med solo-stolen som det ultimative mål.


Katrines drøm om en ny violinbue blev opfyldt med støtte fra Egmont Fondens program ‘En Håndsrækning’.

Kender du et anbragt barn eller ung med en læringsdrøm eller andre store livsdrømme?
Så send en ansøgning til Drømmebanken her.

FONDE OG VIRKSOMHEDER STÅR BAG DRØMMEBANKEN

Børnehjælpsdagen står bag det landsdækkende projekt Drømmebanken, der opfylder store drømme for anbragte børn og unge i Danmark.

Børnehjælpsdagen samarbejder med fonde og virksomheder om at opfylde drømmene. Egmont Fonden har i flere år været den største økonomiske støtte til Drømmebanken gennem programmet ‘En Håndsrækning’.

Børnehjælpsdagen afholder desuden teambuilding arrangementer i udvalgte virksomheder, hvor medarbejderne opfylder drømme igennem virksomhedens netværk.

Relaterede nyheder

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.