Skal figuren være rød eller blå, og skal den gå eller løbe?

To drenge er gået sammen om at udvikle et spil. Den ene kan ikke læse, men tager design-rollen på sig, mens den anden laver selve kodningen. Grænserne er allerede rykket i forhold til at kaste sig ud i noget nyt og samarbejde med børn fra en anden klasse, eller bare at samarbejde overhovedet.

Over fem dage har en gruppe anbragte børn og unge lært at udvikle og kode spil – som led i et faglig udfordring, iværksat af Børnehjælpsdagen og IT-Branchen.

De unge mennesker har fulgt læringsforløbet ‘Coding Class‘, som er et tilbud i den traditionelle folkeskole. Selv er de elever på ‘Skolen på Hvidborg’ – en såkaldt intern skole, hvor børn og unge har en anbringelsesbaggrund.

Målet med forløbet er at styrke elevernes IT-kompetencer. Målet med udfordringen er at dokumentere, at anbragte børn har langt større potentiale end deres omgivelser forventer af dem – hvis bare de får den rigtige motivation.

Og det skal vise sig at være sandt!

Fra tvivl til succes

Eleverne fik konkret til opgave at kode et spil for IT-virksomheden SAP. De skulle altså arbejde med en case fra det virkelige liv. Én elev, der gik lidt til og fra forløbet, gennemførte og fremlagde et spil, der endte med at blive det mest populære i klassen, fortæller lærer Christa Sand Hesselholdt:

”Det var simpelthen så sejt, at han gennemførte. Spillet var ret enkelt, men det fængede de andre, og han fik en kæmpe succes-oplevelse, fordi alle ville spille hans spil.”

At kaste sig ud i noget nyt, indgå i gruppesamarbejde, præsentere sine ideer for andre var bestemt en udfordring for mange af børnene. Men oplevelsen af selv at være med til at bidrage og at have noget at byde på, gav de unge mennesker blod på tanden – og satte skub i deres personlige udvikling.

”De var gode til at samarbejde, også på tværs af de to grupper, der deltog” siger Christa Sand Hesselholdt.

Succes – mod forventning

I det hele taget var eleverne mere på og villige til at udfordre sig selv mere end ellers. Og det til trods for, at mange af børnene kæmper med skoleværing og koncentrationsbesvær. En evaluering viser, at otte ud af tolv elever klarede sig ’bedre eller meget bedre end forventet’ i deres deltagelse i forløbet.

”De kunne koncentrere sig meget mere og arbejde i længere tid. Enkelte droppede pauserne for at arbejde videre,” siger Christa Sand Hesselholdt og nævner en dreng med ADHD, der normalt kun kan sidde stille i ti minutter ad gangen:

”Han sad stille i halvanden time. Han ville bare være med, sagde han til mig. Også selv om det var fysisk svært for ham. Det gjorde næsten ondt på ham, sagde han. Så han pressede virkelig sig selv.”

I kølvandet på læringsforløbet har flere af de unge mennesker oplevet yderligere, personlig succes:

”Jeg ved ikke, om det er et tilfælde, eller om det er en direkte positiv effekt af kodningsforløbet, men en af vores elever, der tidligere har haft meget svært ved at komme op om morgenen, har siden fremlæggelserne været meget mere med i vores almindelige undervisning og mødt til tiden stort set hver dag,” siger Christa Sand Hesselholdt.

En anden elev sagde efterfølgende ja til at være hjælpelærer for de yngre elever og fandt ud af, at kodning måske skal være en karrierevej. En givende erfaring, at skolearbejde kan bruges til noget konkret senere i livet.