24. juli 2017, 06:03 Af: Sylvia Blazejowski

Lillebror Lotteriet 2017: Flot salg til fordel for børn og unge i Danmark

Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2017 er afsluttet og opgjort.

Lillebror Lotteriet 2017: Flot salg til fordel for børn og unge i Danmark

Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2017 er afsluttet og opgjort.
Lillebror Lotteriet 2017 er opgjort med flot resultat. Foto: Børnehjælpsdagen.
Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteriet 2017 er afsluttet med et flot økonomisk resultat, der både gavner anbragte børn og udsatte unge samt forenings- og skolelivet i Danmark. Foto.: Børnehjælpsdagen.

Tusindvis af foreningsbørn og skoleelever har i foråret solgt Børnehjælpsdagens Lillebrorlodder – over hele landet. Helt præcist har 324 fritidsforeninger, sportsklubber og skoleklasser været repræsenteret i Lillebror Lotteriet 2017, der nu er afsluttet og opgjort.

Samlet har det flotte arbejde i perioden 23. marts til 5. juni betydet et samlet salg på lidt over 4 millioner kroner. Heraf går cirka 2,3 millioner kroner til Børnehjælpsdagen, mens sælgerne høster et flot, samlet provenú på cirka 1,7 millioner kroner ( = 8,5 kroner pr. solgt lod til 20 kroner).

Vigtig støtte til børn og unge

Lillebror Lotteriet er med til at sikre Børnehjælpsdagens økonomiske eksistensgrundlag, og overskuddet fra salget går til organisationens arbejde med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark.

Lotteriet er samtidig et vigtigt bidrag til det danske forenings- og skoleliv. De mange foreninger, klubber og klasser bruger typisk deres provenú til indkøb af nyt udstyr, stævner, udflugter eller andre aktiviteter. Salgsprocessen er desuden givende for de unge medlemmer og elever, der både tager et socialt ansvar og yder en fælles indsats.

Mens Lillebror Lotteriet takker af for i år, så er forberedelserne i gang til Børnehjælpsdagens andet landsdækkende lotteri – Julelotteriet -, der er på gaden fra den 31. oktober til 24. december 2017. Foreninger, klubber og klasser kan tilmelde sig Julelotteriet primo september – som altid, helt uden beregning. Tilmelding sker online her.

Morsø Garden sælger Lillebror Lotteriet 2017. Foto: Privat.
Morsø Garden var i 2017 for første gang med i Lillebror Lotteriet - og med stor succes! De unge gardister har sikret sig 10.200 kroner til deres fælleskasse ved at sælge alle deres lodsedler, i alt 1200 stk. Foto: Privat.

Greve Ungdoms Brandvæsen sælger Lillebror Lotteriet 2017. Foto: Privat.
18.105 kroner. Så mange penge har Greve Ungdoms Brandvæsen tjent til sig selv ved at sælge Lillebrorlodder i foråret 2017. Her er Mads og Clara ude med lodarket ved et arrangement i foreningen. Foto: Privat.

Fakta om Lillebror Lotteriet

Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2017 sælges hvert forår af cirka 15.000 børn og unge fra danske skoler, fritidsforeninger og idrætsklubber.

Et lod sælges til 20 kroner. Heraf går 11,50 kroner til Børnehjælpsdagen, mens 8,50 kroner går til den sælgende klasse/skole, forening, klub.

Lillebror Lotteriet kom på gaden i 1926 og er dermed et af landets største og ældste lotterier. Den samlede gevinstsum er cirka 5 millioner kroner.

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.