22. januar 2016, 09:31 Af: Sylvia Blazejowski

Lillebror Prisen 2016: Hvem skal løbe med æren?

Vær med til at indstille personer eller foreninger, der har spillet en betydelig rolle for børn og unges vilkår.

Lillebror Prisen 2016: Hvem skal løbe med æren?

Vær med til at indstille personer eller foreninger, der har spillet en betydelig rolle for børn og unges vilkår.
Børnehjælpsdagens ambassadør, Felix Smith, viser Lillebror-statuetten frem
Børnehjælpsdagens ambassadør, Felix Smith, viser Lillebror-statuetten frem. Prismodtageren får overrakt statuetten sammen med en check på 50.000 kroner. Foto af: Kim Agersten.

Børnehjælpsdagen opfordrer alle til at komme med forslag til en kandidat, der fortjener at komme i betragtning til Lillebror Prisen 2016 og de medfølgende 50.000 kroner.

Med uddeling af den årlige Lillebror Pris ønsker Børnehjælpsdagen at ære og belønne en forening, en ildsjæl eller et velgørende projekt, der har haft stor betydning for børn og unge i Danmark.

Årets prismodtager bliver fundet på baggrund af indstillinger, så Børnehjælpsdagen har brug for så mange forslag til prismodtagere som muligt.

Læs om indstillingskriterierne her 

Et klap på skulderen

Siden 1993 har Lillebror Prisen været et vigtigt skulderklap til både nyere og mere etablerede foreninger, som for eksempel ’Børnehuset SIV’ og ’Livline i Sorgen’.

Sidste år gik prisen til foreningen ‘De anbragtes Vilkår‘, der kæmper for at anbragte unge skal kende deres rettigheder og dele erfaringer med ligesindende i lokale netværksgrupper.

”Lillebror Prisen har været meget vigtig for os som ny forening. Vi har fået opmærksomhed og anerkendelse, og det har vi brug for! Vi har været i medierne og fortalt om vores mærkesager. Vi har aktiviteter i vores netværksgrupper, og så kan vi mødes på tværs af landet. Prisen har været meget vigtig for De Anbragtes Vilkår, og skabt muligheder, vi ellers ikke havde” fortæller konstitueret formand Jarl Ørom Olesen.

Praktiske oplysninger om indstilling

Børnehjælpsdagen skal have indstillingerne til Lillebror Prisen senest mandag den 22. februar 2016.

Børnehjælpsdagens priskomité udpeger årets prismodtager ud fra de fremsendte indstillinger. Selve uddelingen af Lillebror Prisen finder sted i april måned på Københavns Rådhus.

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder
Smid en kommentar

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.