1. juli 2016, 10:14 Af: Sylvia Blazejowski

Mangler du svar på din ansøgning?

Læs her hvis du har ansøgt om projekmedarbejderstilling i Børnehjælpsdagen og savner en tilbagemelding

Mangler du svar på din ansøgning?

Læs her hvis du har ansøgt om projekmedarbejderstilling i Børnehjælpsdagen og savner en tilbagemelding
Bugnende ringbind
Børnehjælpsdagen har måtte tage mange ringbind i brug i forbindelse med ansøgningsprocessen. Foto: Colourbox.

486 ansøgere på 3 uger.

Mailboksen har været rødglødende hos Børnehjælpsdagen, der i øjeblikket er ved at besætte 2-3 projektmedarbejder-stillinger, herunder et barselsvikariat.

Ansøgningerne er tikket ind fra hele landet. Det har givet ekstraordinær travlhed hos den danske hjælpeorganisation.

”Vi er simpelthen overvældet – på den gode måde. Det er fantastisk at opleve, hvor mange dygtige og kvalificerede mennesker, der ønsker at arbejde i vores organisation”, udtaler Børnehjælpsdagens direktør, Ina Thorndahl og fortsætter:

”Den store interesse efterlader os desværre med en udfordring. Vi kan slet og ret ikke følge med, også selvom vi har afsat ekstra ressourcer til registrering og behandling af de mange ansøgninger”.

Flaskehals skubber deadline

I praksis betyder det, at en del af de kandidater, der har søgt stillingerne, først vil modtage svar på deres ansøgning – efter uge 27, som ellers var deadline.

En af årsagerne til forsinkelsen er, at en stor portion ansøgninger – omkring 100 – blev indsendt på den allersidste ansøgningsdag, i mandags den 27. juni.

”Det betyder, at vi har fået en flaskehals-situation, som vi simpelthen ikke var forberedt på. Vi beklager naturligvis, at vi må overskride svarfristen, men vi arbejder på højtryk for at nå i mål med at registrere, vurdere og arkivere alle ansøgninger, inden vi udsender svar”, afslutter Ina Thorndahl.

Inden udgangen af uge 29 bør alle ansøgere, der ikke er gået videre til en samtale, have fået et afslag via mail.

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Smid en kommentar

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.