TV2s dokumentar-serie ‘Nødråb fra børnehjemmet‘ kaster en mørk skygge over en række danske opholdssteder. Men den kaster også en mørk skygge over anbragte børn og unge som helhed. I slutningen af dokumentarens andet afsnit udtaler tidligere chef hos Socialstyrelsen Knud Aarup således:
”Vi lykkes helt generelt ikke med at give dem et bedre liv. Vi kan håbe på, at der er nogle enkelte, der har styrke til at blive mønsterbrydere, men den store mængde af anbragte børn klarer sig dårligt”.
Tro mere på børnene og deres fremtid
Fem af Børnehjælpsdagens unge ambassadører – Louise, Sara, Silas, Matin og Rikke – har set dokumentar-sereiens tre afsnit og har delt deres umiddelbare kommentarer. De har alle været anbragt på et eller flere opholdssteder / institutioner. De reagerer tydeligt på det generelle og meget dystre billede, som ‘Nødråb fra børnehjemmet’ efterlader.
Alle fem har de et udtalt ønske om, at “systemet”, omverden og medierne giver anbragte børn og unge en større tro på, at de kan klare sig godt i voksenlivet. For alle unge ambassadørerne gælder, at de kæmper hårdt for at nedbryde fordomme på anbringelsesområdet – fordomme, som de mener, at dokumentar-serien kun er med til at forstærke. Dertil er de enige om, at et mere positivt perspektiv også skal bakkes op af bedre faglighed.
Sara, 25 år
“Jeg bliver helt ærgerligt over det generelle billede, som dokumentar-serien efterlader. For jeg syntes ikke det er rigtig. Ja, der er nogle børn, der bliver tabt. Langt flere end det overhovedet er acceptabelt, men der er også nogle af os, der har klaret det godt. Det skal ikke glemmes. Bare fordi man er anbragt, betyder det på ingen måder, at man ikke kan få et godt liv. Det er et enormt vigtigt, at det budskab også kommer ud. Der er en masse anbragte, der har brug for at tro på, at de sagtens kan klare sig trods en anbringelse”.
Rikke, 19 år
“Jeg synes ikke, at man skal sige, at anbragte unge klarer sig dårligt. De fleste unge klarer sig på sin egen måde – at det så måske ikke er den rigtige løsning er jo ens egen sag. Man skal ikke dømme de unge anbragte, hvis de klarer sig dårligt eller godt på sin egen måde! Jeg er selv blevet en stor mønsterbryder – og har været det største delen af mit liv. Men hvis jeg vender tanken til andre, ville jeg ikke være bekendt med, at have sådan “en titel” på mig. Altså, at bare fordi man er anbragt, så klarer man sig væsentlig dårligere end andre unge, som ikke er anbragt”.
Louise, 20 år
“Ja, der findes mønsterbrydere, fordi de bliver anbragt det rigtige sted. Jeg er selv en af dem, og jeg er evigt taknemmelig for den hjælp, jeg har fået. Med den rigtige hjælp og støtte kan der ske meget for en anbragt. Jeg synes, det ærgerligt, at man glemmer mønsterbryderne og de anbragte, der klarer sig super godt, når man snakker om miljøet og anbragte”.
Matin, 20 år
“Det er de færreste børn, er der tør og råbe op om emnet, så derfor er det selvfølgeligt svært at være mønsterbryder. Den fortælling om, at det generelt ikke lykkes at give anbragte børn og unge et bedre liv er for mig et udtryk for, at der ude på de forskellige opholdssteder er en meget dårlig pædagogik og meget omsorgssvigt”.
Silas, 22 år
“Det er jo klart, at vi som anbragte klare os dårligere – vi har mere at kæmpe med. En del af os anbragte og tidligere anbragte har hoppet over nogle faser i livet, fordi vi lige pludselig skulle tage nogle store beslutninger om vores liv. Grunden til, at “systemet” ikke evner at give anbragte et bedre liv kan skyldes, at der mangler viden, menneskesyn eller faglighed til at kunne støtte dem i deres udvikling. Jeg tror på, at med den rette viden, menneskesyn og faglighed, så kan være med til at give et anbragt barn/ børn et bedre liv. Alt kan lade sig gøre bare man tror på det”.
Fokus på anbragtes ressourcer og potentialer
Børnehjælpsdagens direktør, Ina Thorndahl, udtaler:
“Kommentarerne fra vores fem fantastiske unge ambassadører er helt i tråd med Børnehjælpsdagens oplevelser. Vi møder mellem 7-10.000 anbragte børn og udsatte unge – hvert år – gennem vores indsatser og landsdækkende tilbud. Vi ved, at alle anbragte børn og unge rummer en masse ressourcer og potentialer – og dem skal systemet og omverden blive meget bedre til at sætte fokus på. Alt for mange unge mennesker oplever såkaldt ‘forventnings-fattigdom’, som er med til at fastholde dem i et billede af, at de ikke har mulighed eller evner til at opnå et godt, selvstædigt voksenliv. De bliver mødt med fortællingen om, at de højst sandsynligt vil klare sig dårligt. Det er forkert! Vend retorikken. Se hver enkelt individuelt! De unge er fantastiske, på hver deres måde. Giv dem chancen og mulighederne. Og vigtigst af alt: tro på dem!”
Om Børnehjælpsdagens unge ambassadører
Børnehjælpsdagens korps af unge ambassadører består af nuværende eller tidligere anbragte unge i alderen 18-29 år. De har alle har haft en tilknytning til Børnehjælpsdagen, og de kender derfor til de indsatser og initiativer, som organisationen tilbyder.
Unge ambassadørerne deltager blandt andet i foredrag på skoler, debatter på Folkemødet, præsentationer for virksomheder samt ideer og forbedringer til politikernes arbejde på anbringelsesområdet.
Unge ambassadørerne har generelt et stort ønske om at nedbryde fordomme og dermed skabe mere positiv opmærksomhed omkring anbragte børn og unge i Danmark.
Som organisation arbejder Børnehjælpsdagen med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Børnehjælpsdagen er hvert år i kontakt med 7-10.000 børn og unge, der typisk bor i plejefamilier, på opholdssteder eller er i efterværn. Læs mere på www.bhd.dk
