13. december 2023, 12:29 Af: Nina Schive

Olivers klaver gav ham en indre ro

Oliver har fået et akustisk klaver af Drømmebanken, der tager ham et skridt tættere på drømmen om at spille koncerter.

Olivers klaver gav ham en indre ro

Oliver har fået et akustisk klaver af Drømmebanken, der tager ham et skridt tættere på drømmen om at spille koncerter.

For Oliver er klaverspil blevet en måde at finde en indre ro i en til tider udfordrende hverdag. Musikken har skabt et rum, hvor han kan trække vejret dybt. I takt med tonernes flydende bevægelser vækkedes drømmen om at optræde til koncerter.

Men med kun et elektrisk klaver ved hånden, et instrument der ikke formår at frembringe de helt rigtige toner, besluttede Oliver sig for at søge hjælp hos Drømmebanken. Han drømte om sit helt eget akustiske klaver til at føje en ekstra dimension til sin musikalske udvikling.

 

Frirummet og skridtet mod scenen

I løbet af det seneste år har Oliver taget sine første skridt mod denne drøm. Han har fundet et frirum gennem klaverundervisning, hvor hver tangent minder ham om sin egen handlekraft og mulighed for at dygtiggøre sig. Samspilsbandet, som han også er blevet del af, har været en kilde til samhørighed og glæde med andre unge.

Drømmebanken har valgt at støtte med klaveret, der gør skridtet til scenen en smule kortere. Og instrumentet er så meget mere end blot dét; det er nøglen til Olivers fortsatte personlige og musikalske udvikling og en påmindelse om, at selv i de mest uventede øjeblikke kan drømme blive til virkelighed.

FONDE OG VIRKSOMHEDER STÅR BAG DRØMMEBANKEN

Børnehjælpsdagen står bag det landsdækkende projekt Drømmebanken, der opfylder store drømme for anbragte børn og unge i Danmark.

Børnehjælpsdagen samarbejder med fonde og virksomheder om at opfylde drømmene. Egmont Fonden har i flere år været den største økonomiske støtte til Drømmebanken gennem programmet ‘En Håndsrækning’.

Børnehjælpsdagen afholder desuden teambuilding arrangementer i udvalgte virksomheder, hvor medarbejderne opfylder drømme igennem virksomhedens netværk.

Relaterede nyheder

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.