25. april 2016, 08:46 Af: Sylvia Blazejowski

Velgørende gå-event hylder anbragte børn

Lørdag 30. april vil op til 300 personer deltage i gå-event over hele landet for at vise deres støtte til anbragte børn og unge

Velgørende gå-event hylder anbragte børn

Lørdag 30. april vil op til 300 personer deltage i gå-event over hele landet for at vise deres støtte til anbragte børn og unge
Vandrestøvler
Børnehjælpsdagen opfordrede plejefamilier, pædagoger og pårørende til at sætte fokus på de anbragte børn og unge ved at snøre vandreskoene og deltage i tre landsdækkende gå-event lørdag 30. april. Foto: Colourbox.

Som optakt til Årets Børnehjælpsdag 2016 afholder Børnehjælpsdagen lørdag 30. april tre velgørende gå-events – i Aarhus, Ryslinge og Slagelse. Her vil anbragte børn og unge, pædagoger, plejefamilier, biologiske slægtninge og andre med tilknytning til Børnehjælpsdagen gå enten 5 eller 10 kilometer.

Ruterne, der byder på sjove aktiviteter undervejs, er planlagt af eleverne på lokale høj- og efterskoler. Desunden er rapperen ‘Jøden’ og komikeren Karsten Green med til at styre slagets gang i henholdsvis Aarhus og Slagelse.

Anbragte børn bor alle steder

Formålet med ’Årets Børnehjælpsdag 2016 – vi går Danmark rundt’ er helt overordnet at bringe de anbragte børn og unge i front – og lade dem være talerør for en række budskaber, som Børnehjælpsdagen ønsker at brede ud til offentligheden.

“Anbragte børn og unge bor i alle landsdele i Danmark – enten i plejefamilier eller på børnehjem. Derfor har vi alle en interesse i at styrke disse børn og unge, som ofte har haft en svær barndom. De fortjener et godt voksenliv, så de kan indgå i samfundet på linje med alle andre”, forklarer Børnehjælpsdagens projektleder Susanne Jensen.

Børnehjælpsdagen har også et særligt fokus på de drømme, som anbragte børn og unge bærer rundt på. I forbindelse med de tre gå-events kan hver deltager således ’aflevere en drøm’, når distancen er gennemført.

Drømmene bliver afleveret i form af tegninger, som senere bliver lagt ind i balloner. Ugen efter, på Årets Børnehjælpsdag 6. maj, bliver drømmetegningerne sendt til vejrs i Kongens Have i København.

VIDEO: Hør Bubber fortælle om ballonopsendelsen

Du kan også være med til at ‘gå Danmark rundt’

  • TID: Lørdag 30. april 2016, kl. 10:00 – senest 14:00.
  • I JYLLAND: Idrætsdagjhøjskolen IDA, Gøteborg Allé 9, 8200 Aarhus N.
  • PÅ FYN: Ryslinge Efterskole, Højskolen 1, 5856 Ryslinge.
  • PÅ SJÆLLAND: Gerlev Idrætshøjskole, Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse.
  • Det er gratis at deltage, så tage bare hele familien med!
    Tilmelding er dog påkrævet.

Kontakt projektleder Susanne Jensen på sj@bhd.dk for tilmelding eller information.

Du kan også være med til Årets Børnehjælpsdag, den 6. maj:

Læs mere om den traditionsrige Børnehjælpsdag her

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder
Smid en kommentar

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.