22. september 2015, 09:08 Af: Kenneth Tingberg

Premiere på ny lokal sommerfest i Odense Zoo

Begejstringen var ikke til tage fejl af, da Børnehjælpsdagen og Odense Zoo bød velkommen til plejefamiler fra Fyn

Premiere på ny lokal sommerfest i Odense Zoo

Begejstringen var ikke til tage fejl af, da Børnehjælpsdagen og Odense Zoo bød velkommen til plejefamiler fra Fyn
Skuespiller og ambassadør for Børnehjælpsdagen, Paw Henriksen, ses sammen med plejebørnene Cecilie og Jack, der er søskende og anbragt hos en plejefamilie på Fyn. Foto: Børnehjælpsdagen.

Premieren på sommerfest i Odense Zoo søndag 20. september var den anden af tre nye sommerfester, som Børnehjælpsdagen har søsat i 2015.

Hele eftermiddagen kunne tæt på 250 plejebørn, deres plejeforældre og -søskende, nyde en tur i zoologisk have samt deltage i forskellige aktiviteter, for eksempel ansigtsmaling, ‘gæt en lort’ og ‘spis en skumfidus som en elefant’.

LÆS OGSÅ: Sommerfest på Lolland satte ny rekord

Det var TV-vært Pelle Hvenegaard og skuespiller Paw Henriksen, der sammen med de dygtige formidlere fra Odense Zoo’s Skoletjeneste var med til at styre slagets gang.

Glade deltagere får styrket deres relationer

Tilbagemeldingerne fra den nye sommerfest i Odense Zoo var mange og positive:

Tusind tak for en dejlig dag. Vi blev helt til lukketid. Vi slog to fluer med et smæk og havde drengenes biologiske mor med. Det var længe siden, de havde set hende, og hun hyggede sig også”, fortæller den fynske plejemor Bente Søgaard Nielsen.

“Super hyggelig dag og dejligt højt humør. Vi deltager gerne igen”, udtaler en anden plejemor fra Fyn, Lena Lilleris Andersen.

LÆS OGSÅ: Stor opbakning til ny sommerfest i Ree Park

Børnehjælpsdagens medarbejder, Susanne Jensen, viser 11-årige Emil fra Svendborg, hvordan man kan spise en skumfidus som en elefant – helt uden at bruge hænderne. Det kræver, at både næsen og munden arbejder sammen. Foto: Børnehjælpsdagen.

Nyt samarbejde med Odense Zoo

Også for Børnehjælpsdagen var det en succesrig dag, hvor børnene fik mulighed for at møde ‘ligesindende’ samt styrke deres familierelationer.

”Vi er meget begejstret for vores nye samarbejde med Odense Zoo, der er med til at sikre, at de fynske plejebørn nu har fået et stort, lokalt arrangement. Det er forhåbentlig starten på en tradition, som børnene kan se frem til år efter år”, forklarer Børnehjælpsdagens projektleder, Ida Lissau Jacobsen.

Sommerfesten i Odense Zoo blev afholdt med økonomisk støtte fra VMOK Fonden. Odense Zoo stillede medarbejdere til rådighed uden beregning og gav rabat på indgangsbilletterne, som Børnehjælpsdagen indkøbte og donerede til plejefamilierne.

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder
Smid en kommentar

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.