93.320 kroner! Det er ikke svært at tjene mange penge. Beløbet var den fortjeneste, som de deltagende hold fra Farum Boldklub kunne lægge direkte i klubkasse, efter de havde været aktive sælgere i Børnehjælpsdagen Julelotteri i 2016.
Nu har din forening, klasse eller klub også mulighed for at tjene mange penge til fælleskassen og samtidig støtte anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Overskuddet fra lotteriet går til Børnehjælpsdagens arbejde.
I kan tjene 8,50 kr. pr. solgt lod til en 20’er og har fuld returret af alle usolgte lodder. Der er altså ingen økonomisk risiko ved at sælge Julelotteriet
Salget af julelodder sker i perioden 31. oktober til 24. december 2017, men der er allerede åben for tilmelding til lotteriet nu. Nye sælgere kan dog melde sig i hele salgsperioden.
Børnehjælpsdagen fremsender lodderne uden beregning og alle usolgte lodder kan returneres. Det har aldrig været nemmere at tjene mange penge og samtidig støtte et godt formål.
Spred gerne budskabet til lokale sportsklubber, skoleklasser, fritidsforeninger og andre organiserede grupper, der gerne vil gøre en forskel for anbragte børn i Danmark – og som har behov for at fylde fælleskassen op.